Et andet ord for vinens duft. Hvor vinens aroma er afledt af druesorten (f.eks. Chardonnay eller Cabernet Sauvignon), er en bouquet afledt af vinfremstillingsprocessen med gæring og lagring. Et klassisk eksempel på en bouquet er duften af vanilje, som normalt kommer fra lagring af vin på nye egetræsfade.

Gæringsprocessen skaber en gruppe af bouquet’er, der almindeligvis omtales som sekundære aromaer. De mest kendte af disse er dufte som kærnemælk, smør, parmesan, surdej og gær.

Fra lagring/aldring kommer de tertiære aromaer, der tilføjer (eller ændrer) aromaforbindelserne i vin, efter at den er gæret. De bouquet’er, der almindeligvis forbindes med aldring er vanilje, hasselnød, brændt mandel, cigarkasse, røg og tørret tobak. Læs evt. mere under aroma.

Spændende spansk drue til rødvin fra Spaniens kølige nordvest, hvor der gror godt 9000 hektar i Bierzo og naboer som Ribeira Sacra på grænse nmellem Galicien og Leon. Jancis Robinson beskriver vinene som ret lette, lyse og duftende vine, men unge, dynamiske vinavlere har fået mere farve og kraft i vinene ved at høste fra gamle vinstokke med lavt udbytte. Vinene kan dog fortsat nydes ret ung og bør sjældent gemmes mere end 3-4 år. Den er identisk med Jaen fra Portugal. Mange mente fejlagtigt, at den var identisk med Bordeaux ‘ Cabernet -Franc. I stil kan vinene dog også ligne druen Mondeuse fra Savoie .

Den proces i fremstillingen af vin, hvor mosten gærer med skind og kerner. Omfatter både den alkoholiske gæring samt tiden før og efter, hvor vinen opnår ekstra aroma , farve og garvesyre . Den kan i visse vine strække sig over en måned, mens andre nøjes med 3-4 dage.

Druen fra Californien gror i flere lande over hele Verden. I 1990erne blev Primitivo fra Salento identificeret som Zinfandel. Druen modner tidligt -“primo”- og tåler stærk varme, hvorfor den traditionelt har været brugt til konsumvin. Den kan opnå meget alkohol -13-15 %- uden at miste balancen. Ved lavt udbytte får vinen en meget rig bærduft og fint krydret smag. Kan nydes relativt ung og vinder sjældent meget ved lang lagring .

Vigtigt vinland i Nordeuropa præget af køligt kontinentalt klima. Ca. 50.000 ha vin, der giver alt ca. 500 mill. fl/år -omtrent som Chile – med 80% hvidvin. “Nationaldruen” Grüner Veltliner (40% af hvide druer) kan give fyrige, pebrede vine, der på mange områder ligner Sancerre og Sauvignon Blanc, som kun overgås af Riesling , som østrigerne mener, er født i Wachau! En anden udbredt drue med mere dagligt prægetvin er Müller-Thurgau . Desuden 20% rødvin især på Zweigelt. Østrig er den overlevende del af det gamle Østrig- Ungarn , der op gennem historien har været en af Europas supermagter og bl.a. omfattede en stor del af Østeuropa og store dele af Norditalien. De bedste områder for tør hvidvin er Wachau og Krems (foto) – to ganske små nabo-områder langs Donau vest for Wien. Også Wagram tæt på leverer flot vin. Det meste kommer dog fra Weinviertel nordvest for Wien op mod den tjekkiske grænse. Østrig er også kendt for ædelsøde vine som Trockenbeerenauslese og Eiswein , som laves med stort helt ved den lavvandede Neusiedler See (Europas største steppesø) syd for Wien. Her laves også det meste rødvin af lokale Zweigelt og Blaufränkisch samt i mindre omfang Pinot Noir.

AOC står for “Appellation d’Origine Contrôlée”, hvilket på fransk betyder “kontrolleret oprindelsesbetegnelse”. Det er et system, der er etableret i Frankrig for at regulere og beskytte oprindelsen, kvaliteten og stilen af vin, ost og andre landbrugsprodukter.

I vinverdenen refererer AOC til en særlig betegnelse, der gives til vine, der er produceret i specifikke regioner og opfylder bestemte krav til druesorter, dyrkningsmetoder, høsttidspunkt og produktionsmetoder. Disse krav er designet til at sikre, at vine fra en bestemt AOC-region har en vis kvalitet, karakter og stil, der er unik for det pågældende område.

For at opnå AOC-status skal vinproducenter overholde strenge regler og underkastes regelmæssig kontrol og certificering af lokale vinmyndigheder. Disse regler kan omfatte begrænsninger på de tilladte druesorter, minimumsalkoholindhold, maksimalt udbytte pr. hektar, dyrkningsmetoder og produktionspraksis.

AOC-systemet er vigtigt for fransk vinindustri, da det hjælper med at bevare og fremme de unikke kvaliteter og karakteristika af forskellige vinregioner. Det giver også forbrugerne tillid til, at de køber vine af høj kvalitet, der er produceret i overensstemmelse med traditionelle metoder og lokale terroir.

Selvom AOC-systemet primært anvendes i Frankrig, har mange andre lande vedtaget lignende systemer til at regulere og beskytte deres egne vinproduktioner. Disse systemer kan have forskellige navne, såsom DOC i Italien eller DO i Spanien, men de deler alle det samme grundlæggende mål om at sikre kvaliteten og integriteten af regionale vine.

 

Forskellen på AOC og AOP:

Mens begge er franske betegnelser, der anvendes til at beskytte og regulere oprindelsesbetegnelser for fødevarer som vin, ost og andre landbrugsprodukter, blev AOC-terminologien officielt ændret til AOP (Appellation d’Origine Protegé) i 2012 som led i en større reform af EU’s system til beskyttelse af oprindelsesbetegnelser.

Selvom betegnelsen er ændret fra AOC til AOP, er formålet stadig det samme: at sikre og beskytte oprindelsen, kvaliteten og stilen af ​​produkterne. AOP-systemet angiver, at produktet er fremstillet i overensstemmelse med specifikke regler og standarder, der er fastlagt af regionale producenter og myndigheder.

De vigtigste forskelle mellem AOC og AOP er primært af symbolsk karakter og afspejler ændringerne i EU-lovgivningen:

1. Navneændring: Som nævnt er den primære forskel mellem AOC og AOP navnet på systemet. AOC blev erstattet af AOP som den officielle terminologi for at harmonisere den franske lovgivning med EU’s regler.
2. Strengere regler: Med overgangen til AOP-systemet blev visse regler og standarder for oprindelsesbetegnelserne strammet for at sikre en højere kvalitet og beskyttelse af produkterne. Disse ændringer var imidlertid mere subtile og omfattede ikke væsentlige ændringer i selve systemet.

Generelt set er AOC og AOP to forskellige navne for det samme system til beskyttelse af oprindelsesbetegnelser for fødevarer. Forskellen ligger primært i den officielle terminologi og nogle mindre justeringer af reglerne som følge af overgangen fra AOC til AOP.

Ofte bliver det delikate og sarte kalvekød ledsaget af milde saucer og ikke for dominerende grøntsager. Ofte indgår også svampe i tilbehøret. Her er det tid til at finde en moden og elegant rødvin. Gerne en ældre Bordeaux eller Barolo . En rigtig god rød Bourgogne vil også være ideel. Læs mere og mad og vin her .

Betegnelse for Cognac , der (ligesom V.O , V.S.O. ) er lagret mindst 4 år. Betyder Very Superior Old Pale -men den blege farve er i reglen fuldt legalt gjort mørkere med karamelkulør.

Ribera del Duero er hjemsted for nogle af Spaniens mest kendte vingårde. De store vine er komplekse og fyldige men samtidig elegante. De er hovedsageligt lavet på Tempranillodruen, der lokalt kaldes Tinto Fino eller Tinto de Pais. De bedste vine har et langt liv og bliver kun bedre med årene – alt fra 5 til 20 år.

Hvad gør Ribera del Duero unik?
Ribera del Duero ligger på den iberiske halvø godt 2 timer nord for Madrid på et forhøjet plateau ca. 800 meter over havet. Klimaet er ekstremt fastlandsklima. Det betyder, at der kan være nattefrost helt hen til slutningen af maj, og den kan sætte ind igen allerede i begyndelsen af oktober. Frosten er hård om vinteren, sommeren meget varm, og der kan være stor forskel på temperaturerne mellem dag og nat. Det er ideelle forhold for den tyk-skinnede mørke Tempranillodrue, der modner tidligt. De høje daglige temperatursvingninger hjælper med at modne druerne og give dem et højt syreindhold.

Soria-regionen undgik vinlusen
Ribera del Duero følger den øst-vest gående Duero-flod. I den østlige Soria-provins ligger markerne op til ca. 900 meters højde, og det er måske årsagen til, at dette område i 1800-tallet undgik vinlusen Phylloxera, som hærgede i hele Europa og ødelagde stort set alle Europas vinmarker. Men Soria-provinsen er heldig at have vinstokke tilbage der er 120-140 år gamle. Rødderne stikker så dybt, at de kan overleve selv i ekstrem tørke. Om end udbyttet fra gamle vinstokke er lavere end fra yngre, så er koncentrationen og kraften i druerne og vinen usammenlignelig.

Verden får øjnene op for Ribera del Duero
Vin har været en del af Ribera del Duero igennem århundreder, men det er først i løbet af de sidste par årtier, at vinene har slået igennem på verdensscenen.

Meget af appellationens vækst kan tilskrives succesen opnået af tre banebrydende vingårde: Vega Sicilia, Pesquera og Pingus. De viste verden den kvalitet, som Ribera del Duero er i stand til at præstere og etablerede regionen på verdensscenen. Herfra gik det kun fremad. Da Ribera del Duero fik sin D.O.-status (Denominación de Origen) i 1982, var der kun 9 vingårde, der tilmeldte sig. I 1982 var 5.000 hektar under vin, mens der i 2024 var mere end 26.000 ha. marker og 300 vingårde i Ribera del Duero (kilde: James Suckling).

Sammen med væksten er kommet et stigende fokus blandt producenter på den enorme terroir-diversitet, som området byder på med mulighed for at lave unikke terroir-specifikke vine.

Se vine fra Ribera del Duero her

Et af de to største tyske vindistrikter og et af Tysklands 13 Anbaugebiete. Ligger på vestsiden af Rhinen mellem Worms og Mainz. De mest kendte byer er Nierstein, Oppenheim samt Nackenheim, Mettenheim og Dienheim, men der er mange andre byer. Her laves der en del interessante vine, især hvis udbyttet holdes nede. Ialt 25.000 hkt med årligt 200-300 millioner flasker -mest kedelige og uinteressant vin, men med undtagelser. Vigtigste drue er Müller-Thurgau og en regional specialitet er Silvaner. Riesling ses mest i små enklaver omkring Nierstein, men også andre druer som Kerner og andre kan give glimrende vin. Området er historisk kendt for Liebfraumilch (som dog i dag må fremstilles også i nabo-områderne). Rheinhessen står for tæt på halvdelen af al tysk vineksport -men det er vine i den billige og ofte uinteressante afdeling. Niersteins vinbjerg ved Rhinen.

Produktiv hvid druetype, der giver en let, frugtig hvidvin, der skal nydes ung. Druen blev plantet ved slottet Fontainebleau for den franske konge, men ses i dag mest i Alsace (især ti lEdelzwicker eller blandingsvine) og som Pouilly- sur – Loire (hvor Sauvignon giver den langt finere Pouilly-Fumé). Den er Schweiz ‘ mest udbredte druesort, både i Vaud ved Lac Léman (som Chasselas) og i Valais (synonym Fendant). I Tyskland er den også meget udbredt, mest i Baden som Gutedel .

Siden 1582 har 31. december været årets sidste dag, og det fejres traditionelt med Champagne eller andre bobler kl. 24. Nogle nyder også en tør brut til Majestætens nytårstale, mens andre serverer kransekage til boblerne kl. 24. Den søde kransekage og en knastør Champagne er ikke en eldig cocktail -her vil en Demi-Sec være mere egnet (elleer også vent lidt med kransekagen).

Côtes de Gascogne-appellationen strækker sig over bjergskråninger mellem Pyrenæerne og Atlanterhavet i det sydvestlig Frankrig. Det er et klima, der byder på skiftende milde dage og kølige nætter. Påvirkningen fra havet mod vest kombineret med Pyrenæerne mod syd garanterer solskin og et fravær af vandstress.

Côtes de Gascogne laver hovedsageligt hvidvin (85% af produktionen). I Saint Mont laves både rød, hvid og rosé på lokale druesorter: De blå Tannat, Pinenc, Cabernet Franc og Cabernet Sauvignon druer og de grønne Petit og Gros Manseng, Petit Courbu og Arrufiac druer. Madiran er specielt kendt for ekspressive rødvine på især Tannat. I Jurancon-regionen er al produktionen hvidvin, hvoraf tør hvidvin udgør omkring 75% og søde hvidvine omkring 25%. Pacherenc du Vic-Bihl, også kaldet “Pacherenc d’Or”, er en appellation med vægt på søde vine.

Nabo til Sauternes i Bordeaux . Her fremstilles en gylden og sød dessertvin af samme Semillon med lidt Sauvignon og Muscadelle, der dog kun sjældent når naboens højder. 400 hkt med årligt omkring 2 millioner fl.

Den første subregion i Provence , som må føje sit navn til AOP Côtes de Provence , anerkendt i 2005 efter 15 års forberedelser. Området ligger perfekt i læ mellem det legendariske Sainte Victoire bjerg (samt i mindre grad af Sainte Baume, Auréliens og l’Étoile). Området er meget naturskønt og var en stor inspiration for kunstnere -ikke mindst Cézanne har lavet mange billeder af Sainte Victoire (1011 meter), som krones af et 19 meter højt kors. Picasso købte i 1959 et slot med udsigt til bjerget, som også har inspireret bl.a. Kandinsky. 300.000 vandrer ad stierne på bjerget. Sainte Victoire fantastiske bjergmassiv kan ses helt fra Marseille. Det krones af 19 meter højt kors. Kravene til vinen er en smule strengere end til almindelig Provence, bl.a. lavere udbytte og mere Grenache og Syrah i drueblandingerne. Kun rød og rosé må bruge denne AOP, mens hvid fortsat skal sælges som Provence eller som IGP. Ialt 17 private domæner og 5 kooperativer sælger Sainte Victoire vine, ca. 500.000 fl/år, somdog ventes at stige de kommende år. I dag har også Fréjus og la Londe fået lov at føje deres navn til Côtes de Provence.

God sort drue fra Portugal, som giver en mørk, kraftig rødvin med frugt og stil. Ordet betyder parakit, dvs. lille papegøje og hentyder måske til bærret, som er ret lille. Vinen gror i det meste af Portugal, men trives generelt bedst i kystnære områder, ikke mindst i Alenquer og Bairrada. Kendes også som Periquita og João de Santarém .

Japansk bjergdrue fra den nordlige Hokkaido-ø. Her fremstilles en særegen rødvin med smagsnuancaer af jord og vildtbouquet. Sorten tilhører den vilde Vitis Amurensis.

Også kendt som Pinot Noir Précoce, er en rødvinsdrue, formentlig en naturlig mutation af Pinot Noir. “Précoce” eller -på tysk- “Früh” -tidlig, på dansk- henviser til, at druen modner meget tidligt, af og til i august. Druen er ganske mørk, næsten sort, og ligner Pinot Noir i stil og smag, bortset fra at den modner noget før, ofte endog i august -en fordel i områder, hvor vinteren kommer tidligt! Druen var i 1800-tallet en af de mest udbredte i Ahr området, men døde langsomt hen efter 2. verdenskrig, indtil der i 1960erne kun var 15 hektar tilbage i hele Verden! Geisenheim vinforskningsskolen blev interesseret i druen og skabte en række bedre og sundere kloner. I dag er der ca. 35 hkt i Ahr og en smule også i andre områder. Druen kendes også under navne sóm Burgundac Crni Rani, Burgunder Früh Blau, Burgunder Früher Blauer, Champagner Schwarz, Clävner Früh, Clevner Frühburgunder, Frauentagtraube, Frühe Jakobstraube, Früher Blauer Klevner, Frühreifer Schwarzer Burgunder, Frühtraube, Gospinsza, Ischia, Iskiya, Jackobstraube, Jacobi, Jacobitraube, Jacobstraube, Jacobszoeloe, Jakubske, Jakubske Skore, Juliusi Szoeloe, July Grape, Korai Kek Kisburgundi, Laurenzitraube, Laurenziustraube, Loerinc Szoeloe, Lujega, Luviana Veronese, Maddalena Nera, Madeleine Noire, Magdalenentraube, Magdolna Szoeloe, Möhrchen, Morillon Hatif, Morillon Noir Hatif, Morillon Parisien, Noir Précoce de Gênes, Noir Précoce de Hongrie, Noir Printannier, Petit Noir Précoce, Petit Noirin, Pineau De Juillet, Pineau Madeleine, Pino Cornij Ranij, Pino Rannii, Pinot Hatif de Rilly, Pinot Madeleine, Pinot Nero Précoce, Pinot Noir Précoce, Pinot Plant de Juillet (det må vist være i lunt område, at den modner i juli!), Pinot Pommier, Pinot Précoce Noir, Pinot Rannii, Pinot Timpuriu, Plant Printanier, Précoce Noir. Prøv vores tyske Pinot Noir fra Ahr i Sydtyskland – Klik her

Gran Reserva på spansk vinetiket angiver, at vinen er lagret minimum 5 år, heraf i minimum 2 år på egetræsfade og minimum 2 år på flaske. Den hvide skal lagre minimum 4 år, og heraf skal minimum 6 måneder være på eg (dog minimum 12 måneder på eg i Rioja). Kravene kan variere lidt fra område til område. Andre spanske udtryk, der fortæller om alder er Crianza og Reserva .

Provins i Italien øst for Venezia mellem Middelhavet i syd og Østrig i nord og Slovenien i øst. Navnet er latin -“Forum Julii” -Julius Cæsars forum. Såvel paver som kejsere har anbefalet vinene, men det var først i 1960erne, at vinene for alvor blev kendt. En stor del er dog konsumvin, der gror på de flade arealer, men i de nedre Alper gror superbe vine i områder som Collio (mest hvid) og Colli Orientali (rød såvel som hvid). Merlot groede allerede her i 1800-tallet, og en anden rød drue har endnu ældre aner, Refosco ( Mondeuse i Savoie ). I dag er området bedstkendt for sprøde, friske hvidvine af et væld af druer, ikke mindst Chardonnay , Pinot Grigio og især Tocai Friulano ( Sauvignon Vert), som alene udgør 20% af arealet. Udbyttet er generelt højt pr hektar , og vinene kan variere voldsomt i kvalitet.