Fransk udtryk for vin, der er stille (modsat mousseux ) -eller mousserende vin, der er helt tør, “naturlig” Brut uden dosage, hvor en brut ofte har 8-14 g dosage eller restsødme.
En blå drue der kan bidrage med peber og syre . Anvendes især i Chateauneuf du Pape , hvor indholdet af druen i blandinger sjældent overstiger 5 %.
Ch. Liversan blev Bourgeois Supérieur i 2003 og er også med i 2009 listen. Cru Bourgeois er en historisk betegnelse vingårdene i Médoc under Cru Classé, dvs. under de 60 slotte i de fem klassser fra 1855. Cru Bourgeois er i dag ikke en klasifikation, men nærmest en kvalitetsbetegelse på linie med en medalje, som tildeles de enkelte vine 2 år efter høsten i form af en “Label Cru Bourgeois”. Cru Bourgeois har som begreb eksisteret siden 1700-tallet, men blev først legaliseret en klassifikation i 1932. Men krisen i 1930erne gjorde hurtigt denne klassifkation forældet og afløst af diverse uofficielle klassifikationer. En ny ministerielt godkendt klassifikation i 2003 ryddede op i en vildtvoksende skov af Cru Bourgeois navne. Ialt 490 slote søgte om optagelse, hvoraf 247 blev godkendt. 9 blev godkendt som “Bourgeois Exceptionnels”, 87 som “Bourgeois Supérieurs” (inkl. Liversan, Angludet og Meyney), mens 151 blev Cru Bourgeois. En række slotte, der ikke kom med, følte sig forbigået og anlagde sag. De fik medhold og kom på syndikatets liste. Slagsmålet fortsatte dog, og det kulminerede ved domstolen i Bordeaux , som i 2007 annullerede den 2003 klassifikation, som de fleste få år før havde fundet det bedst mulige kompromis, som kunne tænkes. Hurtigt efter kom det franske Répression des Fraude til samme resultat ved et forbud mod at bruge betegnelsen “Cru Bourgeois” fra og med årgang 2007. Alliance des Crus Bourgeois omfatter de fleste slotte fra 2003-klassifikationen. En officiel klassifkation er ikke længere tilladt, men de vil bruge “Cru Bourgeois” som en kvalitetsgaranti. Vinen smages af jury af eksperter 2 år efter høsten og skal have en vis minimumskvalitet og 18 måneder i barrique . Denne “Label” omfatter kun “Cru Bourgeois” -hverken Supérieur og Exceptionnel eksisterer. Vinen deles op i 3 grupper -Médoc, Haut -Médoc og “Communales (dvs. Pauillac , Margaux mv). Læs her Label Cru Bourgeois for årgang 2009 (20.9.2011). Herunder Cru Bourgeois klassifikationen (2003) Halvfed : særligt god. Understreget: Enestående . * : lille produktion. Vurdering er vor egen. Médoc l’Argenteyre Fontis Patache d’Aux (S) Tour Prignac Bégadanet La Gorre Du Perier Tour Haut Caussan (S) Belles Graves Grands Chênes (S) Le Pey Tour St. Bonnet Bessan Ségur Greysac (S) Poitevin Les Tuileries Blaignan Grivière Pontey Vernous Le Boscq Haut-Canteloup Potensac (Ex) Vieux Landon Le Bourdieu Haut-Maurac Ramafort Vieux Robin (S) Bournac (S) Hourbanon Raze Beauvallet Brousteras Labadie Rollan de By (S) Des Cabans Laffitte Laujac Roquegrave Uden for Cardonne (S) Lafon Saint Aubin Cru Bourgeois bl.a: Castera (S) Laujac St. Christophe Lacombe-Noaillac Chantelys Loudenne (S) Saint-Hilaire Bellerive La Clare Lousteauneuf Segue Longue Lalande-Gravelongue De la Croix Mazails Sipian Preuillac David Les Moines Le Temple Sestignan Escurac (S) Noaillac Tour Blanche (la) Valière D’Escot Ormes Sorbet (S) Tour de By (S) Haut-Médoc d’Agassac (S) Coufran (S) Liversan (S) Soudars (S) Aney Dasvin-Bel-Air Malescasse (S) Du Taillan (S) d’Arcins Devise d’Ardilley Malleret (S) La Tonnelle d’Arche (S) Dillon Magnol Tour du Haut Moulin (S) Arnauld (S) Duthil Maucamps (Sup.) Tour-du-Roc d’Aurilhac Fon du Berger Maurac Tour Saint Joseph Balac Fontesteau Le Meynieu Trois Moulins Barateau De Gironville Meyre Verdignan (S) Bardis Gr.Clapeau Olivier Monteil d’Arsac Villambis Barreyres Grandis Moulin Rouge Villegeorge (S) Beaumont (S) Hanteillan (S) Muret Bel Air (Cussac) Haut-Bellevue Paloumey (S) Bel Orme – Haut-Madrac Pontoise Cabarrus Andre Cru Bourgeois : Tronquoy Lalande Hourtin-Ducasse Puy Castéra Fort-de-Vauban le Bourdieu Lachesnaye (S) Ramage La Batisse (S) Sociano-Mallet De Braude Lamarque (S) Du Raux Verdus Du Breuil Lamothe Bergeron (S) Peyrabon Souley-Sainte-Croix Cambon Pelouse (S) Lamothe-Cissac Du Retout Haut-Logat Cap de Haut Lanessan (S) Reysson (S) du Cartillon Caronne-StGemme (s) Larose Perganson Saint Ahon Constant-Lesquireau Charmail (S) Larose Trintaudon (S) Saint-Paul Métria Cissac (S) Larrivaux Ségur (S) Citran (S) Lestage Simon (S) Sénéjac (S) Clément Pichon (S) Lieujean Senilhac St.Estèphe Haut-Marbuzet (Ex) Capbern Gasqueton) Houissant Picard Ormes de Pez (Ex) Chambert-Marbuzet (S Ladouys Pomys De Pez (Ex) Clauzet (S) Laffitte Carcasset Saint-Estèphe Phélan Ségur (Ex) La Commanderie Leyssac *Ségur de Cabanac Andron Blanquet Coutelin Merville Lilian Ladouys (S) Tour de Marbuzet (S) Beau-Site (S) Le Crock (S) Marbuzet (S) Tour de Pez (S) Beau-Site Ht Vignoble Domeyne Meyney (S) Tour des Termes Le Boscq (S) Haut-Beauséjour *Morin Tour Saint-Fort *Bel Air (St-Estèphe) La Haye (S) Petit Bocq (S) Tronquoy-Lalande (S) Pauillac Colombier-Monpelou (s) Fonbadet (S) Haut-Bages Monpelou (s) *Bellegrave (CB-32) La Fleur Milon *La Fleur Peyrabon Pibran (S) Plantey St.Julien Udenfor Cru Bourgeois: La Bridane Moulin de la Rose (S) Terrey Gros Cailloux (S) Gloria du Glana (S) Lalande Teynac Lalande-Borie Listrac Baudan Fonréaud (S) Lauzette-Declercq Uden for Bourgeois bl.a: Bibian Fourcas Dupré (S) Mayne Lalande (S) Cap Léon Veyrin (S) Fourcas Hosten (S) Peyredon Lagravette Lafon Clarke (S) Fourcas Loubaney (S) Peyre-Lebade Clos Desmoiselles Donissan Lalande Reverdi Fourcas-Dumont *Ducluzeau Lestage (S) Saransot-Dupré (S) Rose-Sainte-Croix l’Ermitage Liouner Semeillan Mazeau Moulis (la) Mouline Chasse-Spleen (Ex) Biston-Brillette (S) Dutruch Gr.Poujeaux (S) Moulin à Vent (S) Poujeaux (Ex) Brillette (S) Granins Grand Poujeaux Uden for klassifikation bl.a: Anthonic (S) Duplessis Gressier Grand Poujeaux Closerie-Grand-Poujeaux Bel-Air Lagrave Duplessis Fabre Maucaillou (S) Franquet-Grand-Poujeaux Margaux Labegorce Zédé (del af Labégorce) *La Galiane Martinens La Tour-de-Bessan Siran (Ex) La Gurgue (S) Monbrison (S) La Tour de Mons (S) d’Arsac (S) Haut Breton Larigaudière Mongravey Uden for klassifikation bl.a: Angludet (S) Labegorce (S) Paveil de Luze (S) *Charmant *Le Côtreau Larruau Pontac Lynch *Eyrins Deyrem Valentin Marsac Séguineau Tayac Ligondras
Albariño er en hvid druesort, der er kendt for at producere nogle af Spaniens mest karakterfulde hvidvine. Den er primært dyrket i regionen Rías Baixas i det nordvestlige Spanien, hvor den trives i det maritime klima og den rige granitjordbund.
Albariño-druen producerer vine med en karakteristisk friskhed, sprødhed og kompleksitet. Disse vine har typisk en lys til medium krop og en høj surhedsgrad, hvilket giver dem en livlig og forfriskende smag. Smagsprofilen af Albariño-vine kan variere, men typiske noter inkluderer hvide ferskner, citrusfrugter, grønne æbler og blomster som hyldeblomst og jasmin. Nogle vine kan også have mineral- og saltnoter, der afspejler deres terroir ved havet.
Albariño-vine er ofte fremstillet i en tør og frugtagtig stil, der gør dem velegnede til at blive nydt unge og kølige som en forfriskende drik. De kan også have potentiale til at aldre og udvikle sig i flasken, hvor de kan udvikle mere komplekse aromaer og smagsnoter.
Albariño er også blevet dyrket uden for Spanien, især i regioner med lignende maritime klimaforhold som i Rías Baixas. Det er en alsidig drue, der kan give interessante vine i forskellige stilarter afhængigt af vinifikationsmetoder og terroir, men det er især i Rías Baixas, at den har opnået international anerkendelse for sine kvalitetsvine.
Forkortelse for “Denominazione Origine Controllata”. En Italiensk klassefikation indført i 1967 efter franskforbillede. Den afløste i 2011 DOP (Denominazione di Origine Protetta) med stort set samme indhold. Den sætter geografiske grænser og produktionsmetoder for en række vine og skulle bevare lokale og regionale vine samtidig med at den skulle øge kvaliteten. Klassifikationen er ofte blevet kritiseret for at stille for bureaukratiske krav til producenter samtidig med at den praktiske kontrol er for dårlig. Systemet er strammet lidt op gennem årene. Der er i dag ca 330 DOC/DOP-vine i Italien, men mange af dem produceres kun i meget begrænset antal. 20 af DOC vinene står for halvdelen af den samlede DOC-produktion. 15-20 procent af al Italiensk vin er DOC eller DOCG, mens resten er IGT (landvin) eller blot bordvin .
Spansk og portugisisk for et åbent kar, hvori druerne kvases ved at man træder i dem.
Rummål på 100 liter som forkortes hl. En hl giver ca. 130 flasker vin à 75 cl.
Den skandinaviske udgave af Glühwein – oprindeligt er den svensk. Her kan udover vin, sukker og krydderier også tilsættes snaps og rosiner og mandler.
Den europæiske Union, ialt 27 lande i Europa med omkring 80% af Verdens produktion af vin -og 80% af forbruget også! Historisk har Frankrig og Italien stået for næsten halvdelen af al vin i Verden, selvom Spanien traditionelt har langt det største areal med vin. I udbytte er Tyskland i top med mere end 80 hl/hkt, mens Portugal og Spanien er i bund med 20-30 hl/hkt. De nye EU-lande som Bulgarien og Rumænien ligger tæt på EU’s gennemsnit med 45 hl/hkt. EU-vin er bordvin lavet af vin fra mere end ét EU-land. Den er i reglen blandt de billigste vine, der kan fås, ofte tappet i andet land end druernes grosted.
Kultvin er pr definition en enestående vin, der kun laves i små mængder og hvert år rives væk af en begrænset kreds af entusiaster. Vinen er derfor svær at få fat på -og er ofte kostbar. De første kultvine var fra Pomerol -Pétrus, Lafleur, Le Pin og andre- som hurtigt blev fulgt af andre vine, der laves i små mængder -kendte eksempler er Bonneau fra Châteauneuf-du-Pape (5 hkt), Raveneau ( Chablis ), Pira ( Barolo ) og Quintarelli ( Valpolicella ). Den ny Verden er også godt med med vine som Dominus ( Californien ), Dead Arm Shiraz , Grange og Hewitson’s 150-årige vinstokke i “Old Garden” fra Australien og mange andre. Begrebet “kultvin” er blevet så populært, at det måske ikke er kult længere -i hvert fald udvandes begrebet gradvis -således hørte leksikon-redateuren relativt almindelig Amarone og Ripasso benævnt som kult i DR’s p1 april 2007.
Aglianico er en gammel hellinistisk drue, der siges at være kommet med grækerne til Italien for mere end 2000 år siden. Druen giver en dyb rubinrød farve, fyldig aroma og en intens kraftig smag. Der findes ca. 13.000 ha. med denne drue i Syditalien, primært i Basilicata i bjergene til Vulture DOC. Aglianico er også druen bag Campania’s Taurasi.
Billedskønt område i Sydfrankrig omkring Perpignan tæt på Pyrenæerne og den spanske grænse. Området hører sammen med naboen Languedoc og sammen kaldes området ofte Midi . Vinene sælges som Côtes du Roussillon -med eller uden “Villages” (for de nordlige byer, der historisk anses for bedst) som Vingrau, Tautavel og Latour de France samt Collioure . Området er også historisk berømt for forstærkede “Vin Doux Naturel” som Banyuls og Maury . Historisk hører Roussillon til Katalonien og har kun været del af Frankrig siden sidst i 1600-tallet. Lokalt taler mange katalansk (som ikke er spansk, selvom det ligner). Læs mere i pdf-filen om Sydfrankrig !
Champagne -hus, der nyder kultagtigt ry for exceptionnel Champagne. Det huskes i dag som opfinder af le ” musselet “, den kapsel og trådnet, som Adolphe Jaqcquesson opfandt primo 1814, og som i dag med variationer bruges til mousseux overalt i Verden. Adolphe stod over for problemet med, at der hver dag eksploderede hundreder af flasker i kældrene til stor risiko for ansatte (og besøgende!). En kraftigere flaske var nødvendig, men også et mere solidt lukke end bare en tyk prop -den kunne ikke holde til 5 atmosfærers tryk. Resultatet var trådnettet og kapslen, der i dag bruges til alle mousserende vine… Adolphe, søn af grundlæggeren i 1798, opdandt også et særligt opbindingssystem til vinstokke, som i dag bruges ikke kun i Champagne, men over hele Frankrig . En trofast kunde til Jacquesson var Napoléon, der brugte den til sit bryllup med Marie-Louise af Østrig og på sine felttog til Wagram og Moskva. Han gav i 1810 huset en særlige guldmedalje. En datter giftede sig 1840 med tysk ansat, Joseph Krug, som siden grundlagde Krug, et andet fremragende hus. Jacquesson har i 3 generationer været ejet af familien Chiquet, som arbejder målrettet efter at skabe den fineste Champagne af alle. Mens andre som Krug og Bollinger har flerdoblet salget de senere år, er Jacquesson stadig rent familiehus, som årligt ikke tapper mere end middelstort Bordeaux -slot. Men de investerer dyrt i at skabe stadig bedre vin, bl.a. med organisk drift i markerne, lavere udbytte, senere høst mv.
Hyggelig lille by i Sydfrankrig , hvor der produceres den mousserende vin Blanquette de Limoux samt røde og vine hvide på de klassiske druer. Klimaet er køligere end i naboen Corbières , da det lune Middelhav er længere væk og afskærmet ved bjergkæde. Den mousserende fremstilles på Mauzac (90%) suppleret med Chenin Blanc og Chardonnay . I Crémant de Limooux tillades dog mere Chardonnay.
Grand Cru og den største af de ialt ca. 20 Grands Crus på Côte d’Or i Bourgogne . Her laves både majestætisk rødvin med bouquet og langt liv og magtfuld hvid, som også kan leve forbavsende længe. Med årene udvidet til ca. 160 hkt på det imponerende bjerg lidt nord for byen Beaune . Vinen var en favorit for Guy de Maupassant -i hans “Bel Ami” kaldes Corton for “Det gode Livs konge”. Voltaire nød også gerne Corton. Vinen kan sælges som Corton Grand Cru eller med navn på særligt parcel f.eks. Le Corton eller Corton + marknavn f.eks. Corton Clos du Roi, Renardes, Bressandes -eller Corton Charlemagne (kun hvid). Ialt ca. 700.000 fl/år, heraf ca. 2/3 rød på druen Pinot Noir, resten hvid på Chardonnay .
God hvidvinsdrue, identisk med Rolle ( Provence ), Favorita ( Piemonte ) og Vermentino (øvrige Italien ).
Også kaldet tannin . Kan give vinen en snerpende smag, men er vigtig for at sikre vinens holdbarhed og længde i smagen. Tanniner i vin kommer mest fra drueskaller, sjældnere fra druekerner. Derfor har vinen generelt mere tannin, jo mørkere farven er -rosé har mindre garvesyre end rødvin, og hvidvin mindre end rosé. Hvidvin har typisk 30 mg/l, mens rødvin typisk ligger omkring 1800 mg/l. Rødvin uden garvesyre findes ikke. Lagring på nye egefade kan også tilføre vinen lidt tannin. Tanninen blødgøres med alderen og giver vinen længde i smagen.
Drue fra Abruzzi og celeber by i Toscana . Byen leverer den fornemme Vino Nobile , der dog ikke laves på druen Montepulciano, men på Prugnolo , klon af Sangiovese , ikke ulig Brunello . Druen Montepulciano gror mest i Abruzzi ved Adriaterhavet, men er også populær i Salento i Puglia og giver en mørk, magtfuld vin med meget karakter -dog kun hvis udbyttet holdes nede (visse steder i Abruzzi er udbyttet langt over 100 hl/hkt!).
Jancis Robinson (f. 1950) er i dag måske Englands mest indflydelsesrige vinkritiker. Efter studier i Oxford startede hun med at skrive om vin 1.12. 1975. I dag skriver hun for sin egen website jancisrobinson.com samt i Financial Times. Vinene bedømmes på 20 pint skalaen (20 er ekstrem sjælden, 15p er en god vin “pefectly nice”, 16p “distinguished”, mens 17p/20 er “superior”. Hun har bl.a. været indkøber i British Airways amt Concordens vinkælder -og vinrådgiver for dronning Elizabeth II. I 1994 udkom Oxford Companion to Wine, nok det mest komplette vinleksikon til dato (i 2008 udkom 3. udgave på dansk, med 3900 artikler, hvor 40% er gennemgribende revideret i.f.t. den første udgaves “blot” 3000 artikler). Første udgaven tog blot 6 år at skrive, som altid med Jancis som redaktør. Hun er også medforfatter til nye udgaver af en række af Hugh Johnson’s værker, men har også selv skrevet en række bøger om bl.a. Champagne , “Druer og Vine” samt den meget underholdende erindringsbog “Confessions of a Winelover”.
En legendarisk opslagsbog, der udkom første gang i 1850, skrevet af Charles Cocks og udgivet af forlaget Féret. Opslagsbogen er også kendt som Féret eller Cocks & Féret. Bogen er blevet til ved hjælp af en stor gruppe af fagfolk, forskere, ingeniører, professorer, etablerede og anerkendte specialister inden for hvert relevant område opdelt i kapitler om vingårdens historie, druesorter, vinsygdomme og skadedyr, vinfremstilling, fadlagring, kunsten at vælge, drikke og opbevare Bordeaux vine, faglige organisationer, vin og sundhed, årgange. Hver appellation præsenteres med de vigtigste karakteristika, produktionsbetingelser og klassifikationer.