Abbouto er en rødvinsdrue fra Lazio ved Rom. Abbuoto er en sjælden rødvinsdrue, der dyrkes i Lazio-regionen i Italien, især omkring byerne Anagni og Piglio. Druen er kendt for at producere vine med en dyb farve, rig på tanniner og med en intens smag, der ofte har noter af mørke bær og krydderier. Abbuoto-druer bruges ofte i blandinger for at tilføje farve og struktur til vinen, men kan også findes i enkeltvarianter. På grund af sin relative sjældenhed og begrænsede dyrkningsområde er Abbuoto ikke så kendt uden for Italien. Druen har lange historiske rødder og menes at stå bag oldtidsvinen Cécubo, der ifølge overleveringen blev dekanteret af Horat.
Den vigtigste lagring af vin sker på flaske . Med tiden ændres vinen: en rødvin går fra nærmest violet til tegl, mens den unge vins duft af druer transformeres til bouquet , hvor bær er erstattet af en kompleks blanding af ceder, violer og meget andet. Endelig afrundes smagen, mens den unge vins hårde syre bliver til en lang, dvælende eftersmag. Alle vine udvikler sig på flaske. Daglige vine måske kun 6-12 måneder, mens en stor rødvin kan gemmes på flaske i 5-10 år, afhængig af årgangen. En exceptionnel vin kan gemmes i 10-20 år, af og til længere endnu.
Portugisisk for vin. Vinho Verde er demarkeret område (som fransk AOC ) i det nordligske Portugal nord for Oporto. Navnet betyder “Grøn Vin”. Navnet hentyder til smagen, som -især tidligere- kunne være ganske grøn, snarere end farven (meget er rødvin). Vinene er dog blevet bedre -og kan minde ikke så lidt om naboen i Spanien , hvide af Albariño (Albarinho i Portugal) som Ribeiro og Valdeorras.
Spansk D.O. i baglandet til Murcia med rød, rosé og hvid vine, som minder meget om naboerne Jumilla, Alicante og Utiel-Requeña. Hoveddrue er Monastréll til rød, Airén til hvid. Ialt ca. 30 millioner fl/år.
Det ældste vinmagasin i Australien , som hvert år vurderer et stort antal vine fra hele Australien og New Zealand . Vinene får op til 5 stjerner for kvalitet. Hvert år vælges også “årets vinhus” samt trophies for hver druesort. Titlen går i reglen til de store huse, da disse simpelthen har større mængder bag sig.
Også blot kaldet Pfalz . Et af Tysklands største vinområder og et af de 13 Anbaugebiete. Området strækker sig fra Alsace (i Frankrig ) i syd til Worms i nord og ligger på den vestlige side af Rhinen. 22.600 hkt med årligt omkring 200 millioner fl., der gror i smalt bælte på østsiden af en række lave skråninger -nærmest en fortsættelse mod nord af Alsace. Området er storleverandør af Liebfraumilch og andre ligegyldige vine på Müller-Thurgau og et væld af andre højtydende druekloner. I den nordlige del -nord for Neustadt- i hjertet omkring Forst, Wachenheim, Deidesheim og Bad Dürkheim ligger en række glimrende vinbjerge, hvis Riesling giver superb vin. Området er også en af de større leverandører af rødvin, ikke mindst på Spätburgunder ( Pinot Noir). Gennem området løber “Deutsche Weinstrasse”, der nærmest er en fortsættelse af ” Route du Vin ” i Alsace -blot adskilt af den grimme “Deutsche Weintor”, der ligger på den tyske side af grænsen.
Tysk for sen høst . I den tyske vinlov er Spätlese legalt en Qualitätswein mit Prädikat og rangerer lige over en Kabinett. Der er således et større naturligt sukkerindhold i Spätlese end i Kabinett, dvs. vinen kan potentielt enten have mere sødme eller et større indhold af alkohol (og dermed være tør).
En god koncentreret chokolademousse har en så intens smag, at kun en god tawny er perfekt -eller en lagret Maury eller gammel Banyuls. Server vinen kælderkold i pæne store glas, så den fine bouquet kommer helt til sin ret.
Det nordligste vigtige vinområde ( AVA ) i Californien , som ligger umiddelbart nord for de mere kendte Napa og Sonoma områder, som til sammen udgør North Coast AVA (American Viticultural Area, en lidt løs betegnelse, som med tiden skal være en amerikansk parallel til Frankrigs Appellationer). Området leverer store vine, ikke mindst Cabernet og Zinfandel . Og er iøvrigt det første område i USA , som ved afstemning har erklæret sig for GMO-fri region, dvs. ingen gen-manipulering her! I øvirgt er 25% af vinmarkerne også økologisk drevet. Ialt ca. 6000 hkt med vin, især Cabernet (20% af arealet), Chardonnay (30% af arealet), Merlot , Zinfandel, Pinot Noir (7% af areal) og ikke mindst Barbera og andre italienske druetyper. Ialt 62 millioner fl/år, ca. 2% af Californiens årlige vinhøst. Klimaet varierer fra meget lunt til ganske køligt, og derfor er der anerkendt 10 mindre AVAs som kølige Anderson Valley, Redwood og andre. Området har navn efter den spanske adelsmand Mendoza, som fandt området i 1500-tallet. Under Guldfeberen i 1850erne blev de første vinstokke plantet af mænd, som ikke fandt guld -men til gengæld opdagede, at området var egnet til vin. Vinene står i skyggen af naboerne Napa og Sonoma, men kvaliteten er næppe ringere -og en stor del af høsten sælges til huse i disse to områder.
En vin, der ikke er blevet filtreret, dvs. den har bevaret så meget som muligt af den unge vins duft og kraft. Før en vin tappes, bliver den i reglen filtreret. Ved en filtrering løber vinen gennem et filter, som består af enten plader (med små huller, der tillader vinen, men ikke større partikler) at passere igennem. Et alternativ er “jordfilter”, hvor vinen passerer gennem findelt materiale som jord, cellulose o.l. Metoden sikrer en stabil vin, som ikke indeholder f.eks. gærceller, der kunne starte en gæring i flasken, eller andre partikler, der kan ødelægge vinen, hvis den f.eks. opbevares for varmt eller er udsat for langvarig transport o.l. Erik Sørensen Vin forsøger at undgå at købe filtreret vin. Den største del af vore vine er enten ufiltreret eller kun let filtreret, så kun de største partikler er filtreret væk. Vi søger især at undgå den hårde filtrering, som vin alt for ofte udsættes for, især hvor tapning finder sted langt fra vingården. Vi smager desværre for ofte vin, hvor en god del af smagen er filtreret væk. F.eks. en vin, hvor vinen får filtrering lige efter gæring -og en gang til, før vinen sælges til en négociant . Ved ankomst til hans lager filtreres vinen én gang til -for en sikkerheds skyld- efter risikoen ved transport. Og før tapning filtreres vinen endu engang -og hvis vinen tappes i Danmark, risikerer vinen endnu to gange tapning i Danmark før salg… Alternativer til filtrering er naturlig klaring , hvor vinen ligger på fad længe, så alle de små partikler har bundfældet sig. Dette kan ske ad kemisk vej -og en klaring kan faktisk af og til være hårdere for vinen end en let filtrering. Men som hovedregel foretrækker vi at undgå filtrering.
Den fornemme drue spiller en større rolle i mange lande. I Italien blandes den ofte med Trebbiano i bl.a. Orvieto og Frascati og ses også i Toscana og andre områder. På grund af sit store sukkerindhold er den meget velegnet som sparringspartner i dessertvinen Vin Santo . Den røde Malvasia er populær i Salento og det øvrige Puglia og ses også i en spumante Malvasia del Castelnuovo i Piemonte , ikke langt fra Barolo . Frankrig har en Malvoisie, der dog næppe er beslægtet -og ejheller med Madeira ‘s Malvasia, som englænderne kalder Malmsey , en mørk, meget sød Madeira-type.
Smag og Behag var det førende og ældste gastronomiske magasin i Danmark. Det var i mange år ejet af Henrik Oldenburg , men skiftede ejer i 2009, før det lukkede i 2015. Christian Guldager var seneste redaktør, mens Jane Kjølbye står for gastronomien. Vinene smages af flere, bl.a. Niels Ehler.
En af de største i areal af Beaujolais ‘ 10 Crus med ca. 1120 hektar , som årligt leverer ca. 8 millioner flasker. Vinen kan variere i stil, men er i reglen typisk frugtrig Beaujolais med rig frugt, men måske emre fylde end flere af de andre. Vinen er kendt for at kunne lagre -“Morgonner”- og blive mere i smag som Bourgogne på Pinot druen. Enkelte marker, bl.a. ” Côte de Pyt” eer begyndt at få sig et ry for kvalitet.
En betegnelse for en vin, der er velafbalanceret og uden hårde kanter. Det behøver dog ikke at være en topvin af den grund -en rund vin kan mangle friskhed fra syre .
Lagring sker i reglen på fade, i reglen cylinder- eller tøndeformet og lavet af egetræ. Store egefade har været brugt i århundreder. Både til at gære vinen og til lagring. Men det store fad er ikke egent til transport. Derfor skabte man de små fade til transport af vinen -standardfadet er i Bordeaux en ” barrique ” på typisk 225 liter, som en mand uden store problemer kunne rulle hen til en vogn eller et skib! Siden opdagede man, at vinen ændrede sig ved lagring på disse små fade -og i dag har man nærmest glemt årsagen til, at man begyndte at bruge de små egefade! Ve at lagre vinen på dette relativt lille fad klares vinen naturligt langt hurtigere end på store fade, og vinen bliver stabil på en naturlig måde -vinen oxideres langsomt, modnes eller ældes. Farven bliver dybere, tanninerne bliver blødere og ved at bruge nyere fade får vinen en umiskendelig smag af ny eg , hvad mange finder indbydende. Men den vigtigste lagring sker på flaske . Med tiden ændres vinen: en rødvin går fra nærmest violet til tegl, mens den unge vins duft af druer transformeres til bouquet , hvor bær er erstattet af en kompleks blanding af ceder, violer og meget andet. Endelig afrundes smagen, mens den unge vins hårde syre bliver til en lang, dvælende eftersmag. Alle vine udvikler sig på flaske. Daglige vine måske kun 6-12 måneder, mens en stor rødvin kan gemmes på flaske i 5-10 år, afhængig af årgangen. En exceptionnel vin kan gemmes i 10-20 år, af og til længere endnu.
En historisk blå druesort, der giver et lavt udbytte af en ret lys, men markant vin. Mest kendt er Brachetto d’Acqui, rød dessert spumante med smag af bl.a. jordbær. Den er mest kendt fra Piemonte i Italien omkring Barolo, bl.a. Asti, Roero og Alessandria, og den er identisk med Braquet, kendt fra bl.a. Bellet i Provence, hvor franskmændene mener, druen stammer fra.
Sauternes -inkl. nabo Barsac- er måske Verdens mest celebre hvide dessertvin , som laves omkring Ciron, lille biflod til Garonne en halv times kørsel syd for Bordeaux . Ialt dyrkes Semillon, Sauvignon og lidt Muscadelle på 2800 hektar , som årligt leverer ca. 3 millioner fl/år plus noget tør hvidvin ( appellation Bordeaux, ikke Sauternes). Druerne høstes i flere “tries” sidst på efteråret, når morgentågen har gjort luften fugtig nok til, at en skimmelsvamp – Botrytis Cinerea- har startet ” Pourriture Noble”, ” Ædel Råddenskab “. Druerne har mistet vandet, men har masser af sødme og koncentrat -og den særlige “Botrytis” duft. Udbyttet kan være så lavt som ét glas pr vinstok! De bedste slotte blev klassificeret i 1855 sammen med Medoc i 2 klasser, som satte Yquem først i 1. Cru , som følger. (*: meget lille høst ; “___”: exceptionnel). 1.Cru Classé 1855 d’Yquem (Supérieur) Climens , Barsac Coutet, Barsac Guiraud Lafaurie-Peyraguey * Clos Haut -Peyraguey Rayne-Vigneau Rabaud-Promis Sigalas-Rabaud Rieussec Suduiraut La Tour-Blanche 2. Cru Classé (1855) d’Arche Broustet, Barsac Caillou, Barsac Doisy-Daëne, Barsac * Doisy-Dubroca , Barsac Doisy-Védrines, Barsac Filhot Lamothe Despujols Lamothe Guignard de Malle Myrat, Barsac Nairac, Barsac Romer du Hayot Suau, Barsac Andre førende slotte: d’Arche-Pugneau Bastor-Lamontagne *Clos Dady de Fargues *Gillette Gravas Haut-Bergeron Haut-Bommes *Lafon Mauras Roumieu, Barsac Raymond-Lafon Barrejats, Barsac Piada, Barsac St.Amand
Vigtigt vinland i Centraleuropa med ca. 110.000 hkt vin -faktisk tæt på dobbelt så meget som hele Chile . Ca. 2/3 bruges til hvid, resten til rødvin. Der laves også store mængder mouosserende vine. Det var også romerne, der skabte de første vine her. Efter magyarerne og især mongolernes hærgen i 1200-tallet genopbyggede Bela IV vinmarkerne. Landets mest berømte vin Tokaji omtales i 1400-tallet. Efter 100 år under muslimsk heredømme blomstrede Tokaji og resten af Ungarn op fra 1686 og frem. Indtil Kommunismen 1945-89 var Tokaji en af Verdens mest berømte dessertvine -de bedste blev omtalt med samme respekt som de bedste Beerenausleser og Sauternes som Yquem og andre. SIden 1989 er der investeret i at skabe stadig bedre vin med import af moderne udstyr. I dag laves atter god vin, men der er stadig et stykke vej at gå, desværre!
Det mest kendte område i det gamle kongerige Aragon, beliggende syd for floden Ebro. Hovedstaden er smukke Zaragoza. Druen Garnacha ( Grenache i Frankrig ) og Carignan er alle født her. Et tørt, ekstremt klima kan levere stor vin, men de daglige vine dominerer desværre i Cariñena samt naboerne Calatayud og Campo de Borja, der alle laver lignende vin. Tættere på Pyrenæerne og Frankrig leverer Somontano lettere vine.
Baga er en af de mest tanninholdige blå druer og kan give vine, der kan holde sig i 20 år eller mere. Den opnår dog sjældent den store finesse. Druen dyrkes primært i Dao området i Portugal, hvor den i flere områder har fortrængt Touriga Nacional. Blandingsvine af de to druer har givet gode resultater.