Italiensk for perlende eller let mousserende, typisk med 2-3 atmosfærers tryk. Bruset kommer som regel fra andengæring på tank før tapning på flaske .

Rødvin laves i reglen af sorte druer. Mosten i bærrene er næsten altid klar, så vinen får sin mørke farve fra skallerne, som er med under gæringen. I skallerne sidder også tannin, og derfor har rødvin modsat hvidvin altid en del tannin -jo mørkere vin, jo mere tannin. Under gæringen får vinen sin farve, mens sukkeret omdannes til alkohol. Rødvin holder i reglen mellem ca. 10% og 14% alkohol, men kan i særlige tilfælde komme højere op. Vinen er i reglen tør, medmindre gæringen slutter, før alt sukkeret er omdannet til alkohol.

En grøn druesort der bruges til sherrylignende vine i Andalusien og Montilla -Moriles Regionen i Spanien . Kaldes også PX. Er de seneste år blevet fortrængt en del af Palomino Fino. Er også ret populær i Midtspanien, bl.a. traditionelt i Rueda og omegn. Ses også på de Kanariske Øer i Atlanterhavet samt bl.a. de varmere områder af Australien , hvor den bruges til Sherry -typer.

Den nordligste cru i Beaujolais –dog sjældent blandt de bedste. Jorden er her ofte mere kalkrig end granit og vinen kan mangle blødheden fra f.eks. Fleurie . 300 hkt Gamay giver omkring 2 millioner fl/år. En smule hvid laves også, Chardonnay solgt som Beaujolais Blanc eller St. Véran.

Den blå Grenache-drue er venlig og forførende – den balancerer mellem at være delikat og kraftig og har smag af både søde/modne bær, krydderier og urter. Druen har et naturligt højt sukkerindhold og giver derfor højalkoholiske vine i de varme områder i Sydfrankrig og Spanien, hvor den er bredt beplantet.

Den er hoveddruen i de store vine fra Châteaneuf-du-Pape og Gigondas i Rhône, og her bliver den ofte blandet med f.eks. Syrah og/eller Mourvèdre, der kan tilføre lidt rammer og struktur til den ”ustyrlige” drue. Inspireret af Rhône har Australien også gode bud på samme ”GSM-blends” (Grenache-Syrah-Mourvèdre), der ofte får en mere distinkt aroma af friske røde bær og eukalyptus. De spanske versioner fra eksempelvis Priorat viser en mere mineralsk og ”stenet” version af druen grundet stort skiferindhold i jorden der.

Grenache i glasset spiller godt sammen med stegt og grillet kød med masser af krydderurter, og den høje alkohol og pæne syrestruktur gør også druen velegnet til den traditionelle danske julemad. Nyd den gerne ved 15-17 grader, så alkoholen bliver en smule afdæmpet.

Danmarks største dagblad smager også regelmæssigt vin, hvor vinen kan opnå et antal stejerner for kvalitet i forhold til pris.

Drue fra Sydfrankrig , ofte stavet Cinsaut . Vinen kan ligne Grenache , men bruges i Frankrig mest til rosé. Ofte set i Sydafrika (synonym Hermitage ), hvor Pinotage er krydsning mellem Cinsault og Pinot Noir.

Falstaff er nok det førende vinmagasin i Østrig med oplag på 35.000. Sproget er tysk, og der smages vin fra hele verden. Men der er en naturlig dominans af vine fra Tyskland , Schweiz og især Østrig. Har navn efter en af Shakespeares roller, sir John Falstaff, der som arketypen på en levemand senere optrådte hos bl.a. Verdi. Vinene får karakter efter 100 points skalaen. Der udgives også en årlig “Falstaff Guide” og et engelsksproget “Ultimate Austrian Wine Guide”. Web: www.falstaff.at

Græsk og betyder harpiks. Harpiks er oprindelig tilført som konserveringsmiddel (sammen med eller som supplement til svovl ), men grækerne kan tilsyneladende lide den karakteristiske (specielle) smag. Vinen passer (hvis den er ung og meget kold) godt til græsk og tyrkisk mad på en varm sommerdag, men sjældent til meget andet.

Hvidvinsdrue i Piemonte . Gavi er ren Cortese, men indgår også i blandinger i Veneto og Lombardiet. I slutningen af 80erne var der kun 300 hektarer med Cortese. Giver robuste vine, men sjældent med den store frugt modsat f.eks. Arneis .

Harmløse krystalaflejringer, der udskilles fra vinen under gæring og lagring . Vinsten udkrystalliseres ved temperaturer under 7 grader celsius. Vinsten bruges i fødevareindustrien til at tilsætte syre til ikke-alkoholiske drikke og madvarer. Mens vinsten i rødvin ofte blot ligner almindeligt bundfald , kan det i hvidvin se ud som små glasskår. Vinsten har ingen indflydelse på smagen af vinen -og kan faktisk ses som et tegn på kvalitet: De fleste konsumvine køles i dag ned til – 3 grader for netop at bundfælde bl.a. vinsten. Ved denne proces blødgøres vinen, men mange mener også, at det berøver vinen en del af dens karakter.

Eller oxidation, en kemisk reaktion der opstår, hvis vinen udsættes for for meget ilt – luft. Kaldes også madeirisering efter Madeira , en af de vine, som har en oxideret smag. Oxidering kendes fra brunfarvningen af et æble og irring af et kobbertag. Oxydering givere hvidvin et brunligt præg og kan give vinen en urteagtig, let indetørret smag. Oxideringen er en risiko, så snart en drue er knust. For at hindre oxidation tilsættes vinen sulfitter . Enkelte vine udsættes bevidst for oxidering, det er eksempelvis Rivesaltes , Banyuls , Madeira og enkelte andre.

Se Phomopsis .

Til simremad gives kraftige, gerne kryderede og ikke for gamle vine. Kødet kan være vildt, okse eller lam, men vigtigere er rettens styrke generelt. En god grenache som Châteauneuf du Pape eller Priorat vil være perfekt til vildtragout krydret med timian og enebær serveret med f.eks. kartoffelkompot.

Svovl (eller sulfitter ) er livsvigtig for mennesket. Svovl får hæmoglobin til at binde ilt til sig og kan binde tungmetaller og andre giftstoffer til sig og er vigtig for leverens evne til at nedbryde gifte. Det antages, at en gennemsnitlig voksen indeholder 175 g svovl. Mangel på svovl viser sig i skøre negle, hårtab, udslet og knopper samt dårlig lever og andre indre organer. Men for meget svovl er heller ikke godt. Det antages, at vi har behov for 850 mg/dag (0,85 g), som vi især får fra kød, æg – og for nogle også vin.

Svovl eller sulfitter (forkortet SO2, E220 i EU ) er naturligt forekommende i vin og dannes i små mængder under den alkoholiske gæring. Svovl blev allerede nævnt i Biblen og har været kendt siden Oldtiden. Mængden er dog oftest beskedent og bør ikke bekymre. Der findes ingen gode vine uden mikroskopiske mængder svovl, da svovl dannes naturligt i vinen under gæring. Til gengæld bruger gode vinmagere i reglen ikke andre tilsætningsstoffer. Svovl tilsættes for at dræbe skadelige bakterier og vilde gærsvampe -forhindre eftergæring af vinen og konservere den samt hindre bruning af hvidvin og iltning af rødvin.

I løbet af de sidste 100 år er mængden af svovl i vinen mere end halveret takket være bedre hygiejne og teknik, og i dag er mængderne i reglen nede på et meget lavt niveau. Vin tappet på vingården samt økologisk vin indeholder sjældent mere end 20-30 mg/l fri svovl (som er den aktive del af svovlen) og 40-60 mg/liter total svovl (som er bundet til andre stoffer i vinen), dog mere for hvidvin, hvor risiko for iltning og eftergæring er større. Den tilladte grænse er dog langt højere: Svovl (SO2) typisk indhold EU-grænse:
Rødvin 0,02-0,04g/liter (20-40 mg) 0,16g/liter (160 mg)
Hvid og rosé 0,04-0,08 g/liter (40-80 mg) 0,2 g/liter (210 mg)
Sød vin 0,08-0,15 g/liter (80-150 mg) 0,26 g/liter (visse vine op til 0,4 g/liter)

Svovl tillades i biodynamisk og økologisk vin, dvs. vin af druer dyrket økologisk, dog med lavere grænser end de officielle. Siden 2006 har en række vinbønder i Frankrig arbejdet for “naturlige vine”, dvs. ikke kun vin af økologisk dyrkede druer, men med et minimalt indhold af svovl; i visse tilfælde kun det svovl, der dannes under gæringen.

Seks gode råd, hvis man ønsker vin med så lidt svovl som muligt:
1. Køb rødvin -i reglen halvt så meget svovl som i hvidvin og rosé.
2. Køb vin tappet på selve vingården, dvs. “mise au château”, “Estate bottled” osv. Årsagen er, at vinen filtreres og svovles før hver transport, således at vinen typisk får en gang svovl på vingården og, hvis den ikke tappes her, så igen hos vinkkøbmanden og – hvis den ikke tappes her – så igen hos den danske importør. Dette er den vigtigste årsag til, at EU tillader op til 200 mg/l eller mere.
3. Køb vin fra Frankrig og Italien samt måske Spanien: Vine fra “Den ny Verden” tilsættes i reglen dobbelt så meget svovl som vine fra Europa, for at minimere risikoen for at vinen tager skade under den lange søtransport.
4. Skruelåg: Vine med skruelåg tilsættes i reglen halvt så meget svovl som vine med korkprop.
5. Køb vin med en del garvesyre / tannin. Tannin kan (som alkohol ) erstatte svovl til at konservere vinen. Dvs. f.eks. Bordeaux, Barolo samt visse vine fra Sydfrankrig.
6. Vin med alder er bedst. Svovl nedbrydes over tid (til bundfald med druerester o.l.). Derfor har ældre vin mindre svovl end ung vin.

Fransk vinmagasin, specialiseret i Bourgogne (og Beaujolais som jævnligt tillæg). En gruppe entusiaster leder magasient, der har et stort ry og udkommer 6 gange årligt (€ 6 i 2015). Også en online udgave (€60 pr år i abonnement. Vinene vurderes efter 20 point skalaen (14,5-15 er en “Trés bon Vin”), 15,5-17,5 “exceptionnel”, mens 18-20p er “uden for klassifikation ” -og altså ekstremt sjælden. Web: http://www.bourgogneaujourdhui.com/

Crianza på spansk vinetiket angiver, at vinen er lagret minimum 2 år, heraf 6 måneder i eg (dog 1 år for Rioja , Ribera del Duero og enkelte andre områder). Må ikke forveksles med “Sin Crianza”, hvor “sin” betyder “uden”, dvs. uden lagring . Andre spanske udtryk, der fortæller om alder er Reserva og Gran Reserva .

Côtes de Provence AOP er den store næsten altfavnende AOP, som strækker sig fra Aix næsten til Cannes og byder på klima og jordbund, som varierer voldsomt. Her laves årligt 150-200 millioner flasker, som domineres af en ofte kedelig rosé. De bedste vine kan dog være fremragende. Enkelte mindre, men ofte gode regioner, som Sainte Victoire , har fået lov at tilføje deres navn til Provence -delen. Her er kravene til appellation lidt strengere, f.eks. højest 50 hl/ha i udbytte (mod 55 for Provence).

Tysk ædelsød vin fremstillet af sent høstede, overmodne druer. Betegnelsen bruges også i Østrig. Druerne er særligt udvalgt (auslese), og man vælger enkelte druer fra klaserne. Beerenauslese er den næsthøjeste klassifikation i Tyskland, kun overgået af Trockenbeerenauslese. Vinen skal i reglen have et potentielt alkoholindhold på omkring 20%, hvilket er ganske svært at opnå i det kølige Tyskland og Østrig.

Eller cooperativ (forkortet coop ) er for vin et andelsforetagende, der producerer vin af de druer, som dets medlemmer indleverer. Den forkortes i Frankrig S.C. (eller S.Coop), en betegnesle, der også bruges i andre latinske lande som SPanien og Italien . På etiketten ses i Frankrig også betegnelser som “Cave Vinicole”, Cave de Vinification o.l. Tilsvarende for Italien “Cantina dei Produttori” o.l. og i Tyskland “Winzergenossenschaft”. I Frankrig er 95.000 vinproducenter knyttet til de franske kooperativer, som fremstiller 500 millioner flasker om året – 44% af al AOC -vin og 67% af al Vin de Pays . En forbrugerundersøgelse fra Confédération des Coopératives Vinicoles de France viser, at hele 84% af franskmændene mener, at kooperativer leverer god vin til prisen (i 2007). Undersøgelsen viste dog også, at 73% af forbrugerne ikke aner, hvad et kooperativ egentlig er for en størrelse – at det er et andelsforetagende, der producerer vin af de druer, som dets medlemmer indleverer. Generelt er få kooperativer i klasse med førende private vingårde, men i udkantsområder kan de betyde meget for et områdes overlevelse. Et eksempel er Gascogne , som efter phylloxera var helt affolket, men hvor et godt kooperativ fik sparket liv til en hel region. Alsace var i 1940erne i ruiner efter to verdenskrige samt tysk okkupation -her har kooperativer også haft en vigtig rolle .