Ædel Råddenskab på dansk – er en svampen Botrytis cinerea, der rammer druer under specielle forhold. Svampen perforerer drueskindet, således at vandet fordamper og sukkerstoffer og aromaer koncentreres. Drueskindet skifter efterhånden farve til lillabrun, så druen mister saft og skrumper, og der dannes aromaer af bl.a. nødder og tropisk frugt, ligesom syren koncentreres. Det sker det kun, hvis druen er moden nok, vejret er rigtigt, og kun langsomt og uregelmæssigt. Det er en ekstremt risikofyldt og dyr produktion, der ikke lykkes godt hvert år, men er en himmerigsmundfuld, når den gør.

Der findes mange vine rundt omkring i verden, der laves med ædel råddenskab. Fælles for dem alle er, at de får en distinkt honningaroma, da råddenskaben går ind og overtager druens primære aromaer. Derfor kan det være svært at smage hvilken drue, vinen er lavet på.

Kendte vine lavet med druer ramt af Botrytis er bl.a. Sauternes fra Bordeaux i Frankrig, Beerenauslese fra Tyskland og “Noble”-vine fra Australien. Vinene kan udvikle sig yndefuldt i årtier.

Hoveddruen i den berømte ungarnske vin Tokaji. Sorten er yderst modtagelig for ædel råddenskab , men mosten har også højt syreindhold, der giver den et godt gemmepotentiale. Dyrkes også i Slovenien under navnet Sipon og i Kroatien under navnet Posip. Har desuden fællestræk med Grasa fra Rumænien og Rousette fra Savoie .

Synonym for ægte Riesling , modsat Lazki Riesling, Welschriesling og andre, som ikke er ægte Riesling. Se Riesling.

Bourgogne ligger i det østlige Frankrig og laver nogle af verdens mest eftertragtede vine, som mange vinbønder verden over forsøger at efterligne. De store druer er den blå Pinot Noir og den grønne Chardonnay. De fantastiske vine fra Bourgogne er et resultat af det unikke terroir og vinmagerens evner til at fortolke dette i mark og kælder.

Fra Chablis i nord til Mâcon i syd
Bourgogne strækker sig fra Chablis i nord til Mâcon i syd, men hjertet af Bourgogne er den berømte skråning Côte d’Or – ”den gyldne skråning” – der er delt i to med Côte de Nuits i nord og Côte de Beaune i syd. Det er herfra, at de største vine kommer.

* Côte de Nuits er hovedsageligt Pinot Noir territorie, og det er her, at vi finder de største og verdenskendte Bourgogne vine lavet på Pinot Noir. I Côte de Nuits lægges der vægt på kvalitet fremfor kvantitet, og området er hjemsted for den største andel af Bourgognes Grand Cru appellationer. De store vine kendetegnes ved deres finesse og elegance kombineret med styrke og store smagsoplevelser.

* Côte de Beaune er specielt kendt for de store Chardonnayvine til trods for, at der også laves fremragende vine på Pinot Noir.

* Syd for Côte de Beaune ligger Côte Chalonnaise og Mâconnais. I modsætning til i nord, hvor markerne ligger nogenlunde nord-syd-vendt, er markerne i disse områder mere spredt ud. Den højeste klassifikation er 1.Cru. Der bruges typisk mindre eg – hvis nogen overhovedet – og vinene er særdeles lette, lækre og frugtdrevne allerede som unge.

Der er 4 kvalitetsniveauer af vine i Bourgogne:

* Régionale: Vine hvor druerne kan komme fra flere forskellige steder i Bourgogne, som f.eks. til Bourgogne Chardonnay og Bourgogne Pinot Noir.

* Village: Her kommer druerne fra en specifik by, hvis navn også står på etiketten, som f.eks. Meursault eller Volnay. I nogle tilfælde nævnes også et såkaldt ”lieu-dit” på etiketten (navn på et specifikt ”kaldested”), uden at der er tale om en 1.Cru eller Grand Cru-mark.

* Premier Cru/1.Cru: Her kommer vinen fra en 1.Cru mark, som f.eks. Meursault 1.Cru Genevrières eller Volnay 1.Cru Clos des Chênes. Nævnes den specifikke mark, kommer druerne kun fra denne mark. Står der ikke marknavn på vinen, kommer druerne fra flere 1. Cru marker.

* Grand Cru: Den absolutte top. Her kommer vinen fra en specifik Grand Cru mark, som f.eks. Le Montrachet.

Hvad gør Bourgogne unik?
Terroir dækker over det lokale jordbundsforhold, beliggenhed, klima og vejr. I Bourgogne skelnes der helt ned til den specifikke mark og forskellene markerne imellem, og det er få steder (hvis nogen overhovedet) hvor få meter kan resultere i så store forskelle i både pris og kvalitet som her.

Bourgogne på UNESCOs verdensarvsliste
Terroiret i Bourgognes Côte d’Or er så unikt, at UNESCO World Heritage har taget det med på deres verdensarvsliste med ordet “Climats”, der dækker over præcist afgrænsede parceller med særlige geologiske og klimatiske forhold. Dette patchwork af “climats” danner baggrund for inddelingen af “Régionale”, ”Village”, ”Premier Cru” og ”Grand Cru” niveauerne i Bourgogne, og i sidste ende lægger de navne til Bourgognes appellationer og de mange verdenskendte vine.

Tysk for slotsaftapning , vin tappet på særlig ” Weingut “.

Historie Spanske franciskanermunke hentede i 1700-tallet en efterkommer af en jævn sort drue op fra Mexico, i dag kendt som druen Mission. I?januar 1919 vedtog kongressen et totalt forbud mod alkoholiske drikke -og det satte vindyrkningen i stå, omend nogle få overlevede ved at lave altervin!?Men i 1933 blev forbuddet ophævet -og få år efter kom de første vine med druenavne på markedet -i dag sælges de fleste vine under navnet på druen, der er brugt, f.eks. Cabernet . I en konkurrence i Paris i 1976 vandt de californiske rød- og hvidvine over de franske, hvilket bragte de californiske vin helt frem på den store scene. I mange år var Californien et sted, hvor immigranter udvekslede ideer og måder at fremstille vin på. Det var især italienere og tyskere, som tidligt i forløbet bidrog til den udvikling, den californiske vinindrustri gennemgik. Den blandede arv kan ses den dag i dag, og er grunden til at Californien spænder så bredt produktionsmæssigt. I dag er der mere end 1200 vingårde placeret rundt omkring i staten, og det inkluderer helt små, selvstændige bønder og kæmpe kooperativer. Område Ca. 90 % af al vin fra USA kommer fra Californien, og der bliver årligt produceret omkring to milliarder flasker. Californien er det perfekte sted, hvis man gerne vil udvide sin vinhorisont. De californiske vines identitet bunder i den frugtbare jord og de forskelligartede vækstbetingelser. Californien har ikke bare et klima, men adskillige mikroklimaer. Fra Sonoma i nord til San Diego i syd er der enorm forskel i klimaet, og således kan man ikke skære californisk vin over samme kam. De bedste vinområder ligger tæt på Stillehavskysten, hvor klimaet er moderat til køligt. Længere inde i landet, hvor der er varmere, dyrkes der mest druer til konsumvine, der i reglen blot sælges som “California”. Californien er opdelt i fire store vin regioner, og der derefter er opdelt i counties og tilsidst i American Viticultural Areas, AVA : North Coast , som igen er delt i bl.a. Napa, Sonoma og Mendocino Central Coast , med bl.a. Santa Barbara, Monterey , Santa Ynez og Paso Robles. South Coast , er den sydlige del af Californien der strækker sig fra Los Angeles og ned til Mexicos grænse. Endnu kun få vinmarker. Her finder du Temecula Valley, San Pasqual Valley og Ramona Valley. Central Valley , den store centrale dal længere væk fra kysten. Det varme klima her bruges mest til konsumvine under navne som Lodi og San Joaquin Valley. Næsten al vin mærket “California” kommer herfra. Hvis en vin skal have have en mærkat med dets AVA, skal den opfylde visse krav. De fleste vine bliver derfor solgt under mærket “California”, som der stort set ikke er regler for. Der findes mere end 100 AVA’er spredt rundt omkring i staten. Listen af AVA’er kan ses her: http://www.wineinstitute.org/ava/default.asp En vin, der bærer mærkatet ” California “, sikrer køberen, at den er lavet på 100 % californisk dyrkede druer. Hvis county’et er på mærkaten, skal vinen indeholde mindst 75 % druer fra det specifikke county, og hvis AVA-navnet er vist, skal vinen bestå af mindst 85 % druer fra AVA’en. Druer Man bruger generelt de samme druesorter i Californien, som man bruger i Europa. Modsat f.eks. EU er det i USA tilladt for “estates” (vingårde) at købe op til 49% vin udefra, selvom det reelt ofte er druer, der opkøbes og laves til vin i vingårdenes ofte hypermoderne kældre. Vin fra Californien er stort set altid varietale, d.v.s. kun fremstillet på én drue; Cabernet- Sauvignon , Chardonnay , Pinot Noir og Zinfandel . De amerikanske varietal-regler er dog mere lempelige end i EU. F.eks. må en varietal vin i Europa kun indholde 15% andre druer, hvor der i USA gerne må være op til 25%. Oplevelse og mad Californien er så varieret et område, at uanset hvad du serverer, findes der er en region, der laver den rette vin. Omvendt gør det også udfordringen med at finde den rigtige vin lidt sværere. De kraftige Cabernet og Merlot vine fra North Coast (Napa, Mendocino mv) er egnet til f.eks. okse tournedos, som også den stærke Zinfandel og Syrah . Lettere Pinot kommer oftest fra Central Coast, f.eks. Monterey (eller måske endda Santa Lucia Highlands ) er perfekt til f.eks. fuglevildt. Læs eller download pdf om Californien med kort her!

Arbois-Pupillon er en AOC (Appellation d’Origine Contrôlée) inden for Arbois-vinregionen i Jura, Frankrig. Arbois er en af de ældste vinregioner i Frankrig og er kendt for sine unikke vine, der produceres primært af lokale druesorter som Savagnin, Poulsard og Trousseau.

Arbois-Pupillon er en specifik del af Arbois-regionen og er kendt for sine kalkstensterrasser og unikke jordbundsforhold, der giver vine en karakteristisk stil og kompleksitet. Denne AOC producerer primært hvide vine baseret på Savagnin-druen samt røde og rosévine lavet af druesorterne Poulsard og Trousseau.

Vine fra Arbois-Pupillon har ofte en flot mineralitet og friskhed på grund af regionens specifikke terroir, og de hvide vine kan være komplekse med noter af nødder, citronskal og krydderier, især hvis de er lavet i den traditionelle “vin jaune” -stil, der involverer langvarig aldring under flor gær.

Arbois-Pupillon-området har et mildt kontinentalt klima med kølige vintre og varme somre, hvilket giver optimale betingelser for druedyrkning. Vinproducenter i dette område bruger traditionelle metoder og respekterer de lokale produktionsregler for at sikre, at deres vine afspejler det unikke terroir og traditioner i Arbois-regionen.

Olivier Humbrecht fra Domaine Zind Humbrecht anvender ordet Indice på etiketten af sin vin efterfulgt af nummeret 1 til 5 og forklarer selv: “Indice: level of sweetness on the palate. This note combines the sweetness, acidity, alcohol and overall structure of the wine. It ranges from 1 to 5. 1 : Technically dry or tasting dry. 2 : Not technically dry, but sweetness not apparent on the palate. Some tasters might find some roundness on the finish. 3 : Medium sweetness, especially present when the wine is young and might gradually disappear with the ageing. 4 : Sweet wine 5 : High sweetness, VT ( Vendange Tardive – “late harvest”, red.) in richness without the usual botrytis .”

Zind-Humbrecht’s “indice”system er en konsekvens af Olivier Humbrechts princip om, at vinen “laver sig selv”, når først druerne er høstet, sorteret og gæringen begyndt. Han bruger kun den naturlige gær, der sidder på druerne, så gærens måde at virke på kan variere i samspillet mellem de enkelte markers vejrprofiler, druesorterne, sukkerniveauet i det konkrete år og de forskellige syretyper, der indgår i processen. Resultatet er, at nogle vine i nogle år gærer i 2 måneder, andre i op til et år. Nogle gærer ud / til meget lavt restsukkerniveau, andre stopper med forskellige grader af restsødme. Da Olivier oplevede, at selv hans kone havde svært ved at finde en passende vin i kælderen, indså han, at kunderne måtte have samme problem med den mængde forskellige vine, han laver. Fra årgang 2000 har alle vine i et af de nederste hjørner på etiketten et indice nr. fra 1 -5. Undtaget er VT / Vendange Tardive / sent høstede eller SGN / Selection Grains Nobles / udvalgte skrumpede druer, hvor restsødme er givet.
Indice 1 er helt tør; 4 og 5 har meget følelig restsødme og er mest til kraftige oste, desserter og et sublimt glas for sig selv. De vedbliver at være søde i hele deres meget lange levetid; mest tydeligt for indice 5. Ud fra 30 års erfaring med hans vine kan man sige, at indice 2 generelt vil have en lille rundhed, når de er unge; mindst følelig for Riesling. Med Indice 3 kan sødme i den yngre vin fornemmes men dominerer den ikke. For indice 2 og 3 vil sødmen normalt integreres i vinen ved lagring og blive mindre mærkbar.

Klon af Muscat , som traditionelt har groet i Montalcino -den berømte region, som også leverer Brunello . Klonen har små bær, som navnet antyder, og var trods tidligere berømmelse næsten uddød indtil 1980erne. I dag laves vinen af flere vingårde i typer, i reglen alle søde -fra let mousserende vin i stil med Moscato d’ Asti til Poderina’s celebre “Vendemmia Tardiva”, sent høstet meget sød vin med overdådig aroma .

Fransk for sen høst , “Late harvest” på engelsk. Legalt stiller kun Alsace krav til denne betegnelse, ved dekret 1.3. 1984. Vinene kan være tørre, men vil ofte have en vis restsødme. For Riesling og Muscat skal vinene have et potentielt alkoholprocent på 13,1 % (dog 14% i 2009), mens Pinot Gris og Gewurztraminer kræver potentiel alkoholprocent på 14,4% (dog 15,3 i 200)). Kun disse 4 druer må kalde deres vin Vendange Tardive (ofte forkortet VT ). Vinene må ikke chaptaliseres, dvs. tilsættes ekstra sukker for højere alkoholprocent. Til gengæld er der ingen krav til, at druerne skal være ramt af Botrytis , dvs. ædel råddenskab , som dog ofte kan præge vinene i de bedste årgang . Gode domæner vil dog langt overstige disse ikke specielt strenge krav.

Hyggelig vinby på Côte de Nuits i Bourgogne s Côte d’Or . Druen Pinot Noir leverer robuste og tanninrige rødvine, som med alderen får en stor bouquet . Modsat naboen Vosne Romanée er her ingen Grands Crus, men flere berømte 1.Crus, bl.a. les St.Georges, Cailles, Vaucrains og enkelte andre.

Den vinmæssige hovedstad i Languedoc , havneby mellem Nîmes og Montpellier. Byer ligger på det befæstede bjerg Mont St.Clair midt i det ret flade Languedoc, hvor to søer adskiller det fra hovedlandet. 45.000 indbyggere. Byen er gennemskåret af kanaler -her mødes Canal du Midi og Canal du Rhône . Den gamle, lidt triste handelsby har formået at ændre sig til en levende turistby, som af og til kan minde lidt om Venedig (foto: Canal Royal). En række store vinfirmaer har stadig hovedsæde i byen, som også grænser op til Frontignan.

Italiensk for vinfirma, der ikke selv dyrker druer, men må købe dem.

Lyserød vin, i reglen skabt af røde (blå) druer, hvor skallen fjernes i løbet af gæringen for ikke at give for meget farve og fylde. En rosévin nydes afkølet og er perfekt som apéritif, BBQ, asiatisk mad eller til en let frokost -f.eks. danskernes højt besungne kolde bord. Men den kan også erstatte let rødvin på en lun sommeraften. I Spanien er den næsten en selvfølge til tapas og Valencia ‘s paëlla. Vinen nydes i reglen ung og bør som regel nydes inden for 2-3 år fra høståret. Se al vores rosévin her!

Stor flaske med et indhold på 4,5 liter svarende til 6 almindelige flasker. Denne flaske-størrelse kaldes dog også Jeroboam.

Alexandre Dumas, fransk forfatter (1802-70) har sagt: “Vin er den intellektuelle del af et måltid”. Han er kendt for bl.a. De Tre Musketerer, Greven af Monte Christo, Tyve år efter mv.

Ny italiensk vinguide, som redigeres af Daniele Cernelli, som var blandt stifterne af Gambero Rosso og i 20 år redigerede denne anerkendte guide. 2015 udgaven fylder 550 sider og er således noget mindre omfattende end Gambero Rosso’s klassiske guide. Besøg Cernellis web, Doctor Wine : http://www.doctorwine.it/en/index.php

Svampesygdom, kendt som vinmeldug eller pulvermeldug, angriber vinstokkenes blade og skud. Sygdommen viser sig som et fint edderkoppeagtigt spind rundt om det sted hvor svampen er trængt ind. Efter nogle uger ses det som et gråhvidt pulver -heraf navnet pulver- eller puddermeldug. Sygdommen nedsætter udbyttet drastisk og kan give buismag til vinen. Sygdommen angreb i 1840erne alle Europas vinmarker, men man opdagede hurtigt et middel mod sygdommen, som bruges den dag i dag -en blanding af svovl og kalk. I dag arbedjer man på at forfine de enkelte druesorter, så de blvier mere modstandsdygtige over for Oidium.

Vinsamling -som bibliotek er bogsamling. Bruges også ofte om butik med almindeligt vinsalg.

Nick Stock er en af Australiens mest kendte vinkritikere, som skriver for the Age, Sydney Morning Herald og Gourmet Traveller Guide. Hans hejrtebarn er dog Good Wine Guide, som ikke har helt så mange vine som Hallidays klassiske Guide, typisk blot 1500 vine, men nyder bred anseelse. Nick Stock er blevet valgt to gange som den bedste sommelier i Australien og er også aktiv i medier som TV og radio.