Appellationer (oprindelsesbetegnelser) i vinverdenen refererer til geografiske områder, hvor vinmarker er beliggende, og hvor vinene er produceret. Disse appellationer spiller en central rolle i reguleringen og beskyttelsen af vine og sikrer, at vinene har visse kvaliteter og karakteristika, der er unikke for det pågældende område.
Her er nogle nøglepunkter om appellationer i vinverdenen:
- Geografisk oprindelse: En appellation identificerer et bestemt geografisk område, hvor vinene er produceret. Dette område kan variere i størrelse og omfatte alt fra en enkelt vinmark til et helt vinproducerende distrikt.
- Terroir: Appellationen afspejler også det unikke terroir, som omfatter klima, jordbund, topografi og andre naturlige faktorer, der påvirker druedyrkning og vinproduktion i området. Terroir spiller en afgørende rolle i at give vinene deres unikke smag, karakter og stil.
- Regler og standarder: Hver appellation har sine egne regler og standarder, der skal overholdes af vinproducenterne for at kvalificere sig til brugen af appellationens navn på deres etiketter. Disse regler kan omfatte tilladte druesorter, dyrkningsmetoder, høsttidspunkter, vinificeringspraksis og alkoholniveauer.
- Klassifikationer: Nogle appellationer kan have flere niveauer af klassifikation, der afspejler forskellige kvalitets- eller stilniveauer af vinene. For eksempel kan der være generiske appellationer, der dækker hele regionen, samt mere specifikke eller prestigefyldte klassifikationer som Grand Cru eller Premier Cru.
- Beskyttelse og certificering: Appellationer er ofte beskyttet ved lov for at forhindre misbrug af navnene og sikre, at vinene opfylder de krævede standarder. Vinproducenter skal ansøge om certificering og underkastes regelmæssig kontrol for at sikre, at de overholder appellationens regler og standarder.
Samlet set spiller appellationer en vigtig rolle i at sikre kvaliteten, integriteten og autenticiteten af vine fra forskellige regioner rundt om i verdenen. De giver forbrugerne tillid til, at de køber vine af høj kvalitet, der er produceret i overensstemmelse med traditionelle metoder og lokal terroir.
Italiensk for sød. Betegnelse for sød vin (i reglen over 50 g/liter). På spansk Dulce , på fransk ” Doux ” eller “Douce”.
For at kunne nyde vinen fuldt ud, er den rigtige serveringstemperatur vigtig. Desværre bliver mange rødvine drukket for varme og for mange hvidvine for kolde. Jo koldere en vin er, desto færre smagsnuancer er der i vinen. Hvis vinen er for kold “dør” den og maskerer både de gode og dårlige sider ved vinen. På den anden side skal en vin heller ikke drikkes for varm. Hvis den er over 20°, kan nogle af duftene forsvinde for hurtigt og noget af alkoholen ligså! Den meget generelle tommelfingerregel for serveringstemperatur er, at jo yngre og simpel vinen er, desto køligere skal den serveres og jo ældre og kompleks vinen er, desto varmere bør den være, når den serveres.
De anfalelsesværdige serveringstemperaturer er:
8 – 9° : Lette hvide og mousserende vine
10 – 11° : Tungere hvide og mousserende vine (Champagne og mousserende)
12 – 13° : Fyldige og ældre hvidvine (Chardonnay, Bourgogne), Årgangs Champagner og de bedste, søde dessertvine (Sauternes , Auslese).
14 – 15° : De lette, unge rødvine som Beaujolais , almindelig Pinot Noir. 16 – 17° : Unge, indholdsrige rødvine som Bourgogne, St. Emilion, Pomerol , Chianti, Barbaresco .
18 – 19° : Tunge, fyldige og ældre rødvine fra Rhône , Bordeaux Grand Cru Classé , Barolo osv.
For at opnå den rigtige serveringstemperatur kan følgende anvisninger benyttes:
Hvidvin skal køles langsomt ned i et køleskab. Som alternativ kan anvendes en isspand med vand og is. Chok-køling i fryseren bør undgås – især for bedre vine, da det kan ødelægge nogle smagsstoffer.
Rødvin, som kommer fra en kølig kælder , skal langsomt bringes til serveringstemperatur, f.eks. ved at stille den i det lokale, hvor den skal nydes. Det er kun barbarer, der stiller vin på radiatoren!
Rosévin, bør serveres ved 10-11 gr. Det svarer ca. til at man tager rosévinen ud af køleskabet et kvarters tid før man skal servere den.
I øvrigt er det en god idé, at vinen bringes til en temperatur, som er 1-2° lavere end den serveringstemperatur, den skal nydes ved. Det skyldes, at vinen hurtigt bliver varmere både i flaske og glas. Der findes flere gode vintermometre, som kan måle den nøjagtige vintemperatur. Hvis man investerer i et sådant, skal det være et af dem, man stikker ned i flasken. Lad være med at købe de termometre, der sidder uden på flasken. De måler i bedste fald kun flaskens temperatur og ikke indholdet. Du kan finde et godt og billigt vintermometer her
Meget aromatisk blå drue, der dyrkes i små mængder i Rioja . Giver vine med tydeligt præg af lakrids. Dyrkes under navnet Morrastrel i Sydfrankrig og Tinta Miúda i Portugal.
Vigtigste hvide druesort i Rioja (over 90 af alle druer til hvidvin), identisk med Macabeo i Katalonien og Maccabeu i Sydfrankrig . Har næsten helt fortrægt hvid Grenache og Malvasia i Rioja.
Variant af druen Lambrusco , som gror i ret lille område på blide bakker nær Modena. Om efteråret før høsten blvier ikke kun druerne mørke (ofte tæt på sorte), men også stilken og bladene får en rødlig farve -heraf navnet på druen. DOP Grasparossa er det mindste område for Lambrusco og omfatter også de lavere skråninger af Appeniner bjergene samt den grusede jord for foden af disse. Vinen er ofte mørk for Lambrusco, med udpræget aroma , ofte lidt tannisk, som kan have gavn af lidt tid på flaske . En god del laves også i sødlig udgave.
Italiensk for mousseux , en vin med tryk på – brus eller bobler. Den færdige vin får en andengæring, der giver vinen sit brus. Italiens Spumante får i reglen sit brus ved Charmat -metoden, der bl.a. bruges til Asti , Moscato d’Asti og de forskellige Prosecco -vine. Årsagen er, at vinene skal drikkes helt unge -og ikke efter det år, som Champagne -metoden kræver. Bruset kan komme i vinen på flere måder. Langt det meste laves efter ” Cuve Close ” eller Charmat-metoden, hvor andengæring sker på tryktank i stedet for på flaske som ved den dyrere Méthode Traditionelle, den klassiske Champagne-metode , som også kaldes Metodo Classico, hvor andengæring sker på den flaske, som vinen tappes på. Den mest enkle – og billigste – metode at fremstille bobler på er ved kulsyretilsætning, som vi kender det fra en sodavand. Det giver store bobler der imidlertid forsvinder meget hurtigt og efterlader en doven vin.
Fransk for købmand (der sælger vin eller andet). Historisk blev vinen købt ung fra domænerne og lagret i købmandens kælder indtil salg på tank eller på flaske . I dag tappes det meste på flaske i oprindelseslandet, men Danmark importerer stadig 40-50% af vinen på tank. Erik Sørensen Vin importerer dog kun på flaske, tappet på vingård o.l. Vi gør dette for at undgå evt. forfalskninger samt for at få den bedst mulige vin, med et minimum af filtrering mv.
Skilt ved grænsen til St.Julien. Lille kommune og område midt i Médoc , Bordeaux og en af Bordeaux’ mest berømte vine. Vinene er klassisk Bordeaux og stor Médoc, dybt farvet, fyldig, men i balance med lang smag og en rig bouquet , især efter nogle år på flaske . Typisk 70-80% Cabernet – Sauvignon suppleret med Merlot . Her ligger nogle af de bedste slotte som de tre Leoville-slotte; Léoville-Barton, Léoville-Las-Cases og Léoville-Poyferré, Château Ducru-Beaucaillou og Château Talbot m.fl -de klassificerede slotte leverer over 80% af appellationens produktion på godt 5 millioner fl/år fra 900 hkt på dybt grus. Vinene fra St.Julien er som vin fra naboerne Pauillac og St.Estèphe kendt for sin holdbarhed . I dag høstes senere end tidligere, så druerne har fået større modenhed og dermed mindre frugtsyre. Dvs. vinene kan drikkes tidligere, ofte efter kun 2-4 år. De har dog stadig god tannin , så de vil udvikle sig på flaske, ofte 4-6 år for vine fra gode områder, måske 8-10 år på flaske (dvs. 10-11 år fra høst år) for Cru Classé, måske endda længere.
Fransk for skråning. En skråning kan give ly for en barsk vind og/eller vende mod solen en stor del af dagen. Endelig er jordbunden på en skråning ofte anderledes -og måske særligt egnet- til dyrkning af vin. En stor del af de bedste vine gror på skråninger, især i ret køligt klima, bl.a. Alsace , Côte d’Or , Champagne og ikke mindst Tyskland og Østrig .
Bibenda er en guide udgivet af AIS – foreningen af italienske sommeliers, før kendt som DuemilaVini. Foruden vin anmeldes nu også grappa, restauranter og meget andet. Vinen kan få op til 5 drueklaser, hvor tre er en rigtig god vin og 5 exceptionel. Foruden drueklaserne vælges en række “Oscars” hvert år; én for bedste rød, én for bedste hvid, spumante osv. Guiden er på godt 1800 sider og er generelt meget pålidelig.
Fransk cocktail: 1 del Crème de Cassis , solbærlikør, til 4-8 dele tør hvidvin, gerne Bourgogne Aligoté eller anden ung syreholdig tør hvidvin. Drikken har mange varianter, bl.a. Kir Royal , hvor hvidvinen er blevet til crémant eller anden mousseux , og likøren ofte varieres til crème de Framboise (hindbærlikør) eller Pêche (ferskenlikør), Kir var præst og borgmester i Dijon, hovedstaden i Bourgogne, samt frihedskæmper under 2. verdenskrig og har lagt navn til denne drik, som han dog næppe har opfundet -den har været drukket i Bourgogne i århundreder…
Er Spaniens svar på Frankrigs Guide Michelin. Den findes i to udgaver -en for veje (som også dækker Portugal) og en for restauranter og vine, som kun dækker Spanien .Guiden var indtil 2009 kendt som Guía Campsa. I dag lægges der markant mere vægt på delen med restauranter og ikke mindst vine, som får op til 100 points af 100 mulige.
Variant af druen Lambrusco , der er indfødt i Modena provinsen. Druen kan levere essensen af Lambrusco, lys, let og charmerende, perfekt til antipasti. Lambrusco Sorbara er ret lille DOP , som nyder stort ry lokalt.
Den sydligste by og vinområde i Côte d’Or i Bourgogne . Her fremstilles gode, lidt robuste rødvine, der normalt er gode køb. Ca. 400 hkt med ca. 1,5 millioner fl/år inkl. en smule hvidvin. Der er en række 1.Crus, bl.a. Gravières og Comme.
Auxerrois er både navnet på en hvid druesort og betegnelsen for vine lavet på denne druesort. Druesorten stammer oprindeligt fra Alsace-regionen i Frankrig og er tæt beslægtet med Pinot Blanc-druen, hvilket kan give nogle ligheder i smag og karakteristik. Navnet “Auxerrois” kommer fra byen Auxerre i Bourgogne, hvor druen oprindeligt blev dyrket.
Auxerrois-druen giver normalt vine med en let, frugtagtig karakter og moderate syreindhold. Smagsprofilen kan variere afhængigt af regionen og vinifikationsmetoden, men typiske noter inkluderer æbler, pærer, citrusfrugter og blomster. Vine lavet på Auxerrois kan være tørre eller let søde, og de kan også bruges til at lave mousserende vine.
Auxerrois bruges ofte i Alsace til at lave både mono-cépage vine (dvs. vine lavet udelukkende på Auxerrois-druen) og blandinger, hvor den kombineres med andre hvide druesorter som Pinot Blanc, Pinot Gris og Riesling. Den kan også findes i vine fra andre regioner i Frankrig, såsom Bourgogne og Luxembourg, samt i nogle delvist tørre tyske vine, især i regionen Elsass.
Generelt betragtes Auxerrois som en alsidig drue, der kan give friske og behagelige hvidvine, der er velegnede til at nyde unge og let afkølede, men også til at aldre og udvikle sig i flasken over tid.
AOC for Champagnes “stille vin”, dvs. uden brus. Den fås i alle tre farver, men rød og hvid er mest udbredt, bl.a. de celebre rødvine fra Bouzy og Ay på Pinot Noir. Vinen laves i små mængder, mest i år, hvor udbyttet er højt, da mange ser Côteaux Champenois som en vin lavet af druer, man ikke behøver til Champagne . En række gode vingårde har dog i mange år lavet vinen til egen brug i store årgange. Deres vin kan ofte ligne god Bourgogne , omend i reglen lidt lettere.
På dansk, ” Isvin “, betegnelse for vin af druer, som har fået lov at fryse til is på vinstokken. Denne vin er særligt Prädikat i Tyskland , hvor druerne først må plukkes, når temperaturen i druen er på minus 8 grader -derved er druerne stadig frosne, når de presses i kælderen. Druerne høstes typisk tidligt om morgernen sent i november, december eller endog i januar det følgende år (bl.a. i Vic-Bilh i Gascogne ). Når al vædsken i druen er frosset, er udbyttet ekstremt lavt -med koncentration af både sukker og syre . Vinen har ingen ” ædel råddenskab ” – Botrytis eller på tysk Edelfäule – men er med sit høje syreindhold både behagelig at nyde ung og samtidig har den næsten uendelig holdbarhed . Eiswein ses ofte i Østrig (især i Burgenland). Den er også en kostbar specialitet i Canada som “Ice wine” samt sjældnere som “Vin de Glace” i Alsace . Man kan efterligne processen med frysning af druerne kunstigt -“cryo-extraction” ses i Sauternes og er metode til at skabe Sauternes- men disse vine må ikke sælges som Eiswein. Foto: høst af Eiswein i Østrig december 2006. Uden frosne druer ingen Eiswein, som f.eks. årgang 2006. I 2007 viste termometret derimod det rette tal natten til den 19. december, hvorpå vinbønderne fik travlt med at få høsten i hus. At være Eiswein-producent er lidt af en satsning. Ud over, at man ikke er sikret høst hvert eneste år, så er det også – i snit – kun omkring 10% af alle de druer, som er reserveret til den søde vin, der ender i flaskerne. Både storm og regnvejr kan nå at ødelægge druerne. Og så er der fuglene, der ligeledes gør krav på deres andel af udbyttet.
Tysk for landvin. Vinen er lidt bedre end Deutscher Tafelwein, men er normalt ikke noget at råbe hurra for.
Mindre område i Bordeaux ved siden af Pomerol . Smukt område med kalkbakker, perfekt til god vin. Hoveddruen er Merlot , der giver kraftig vin, der kan imponere ung, men som lagrer glimrende. Læs mere i Fronsac -landet og vinen!