Vinavisen.dk -er nok den mest inflydelsesrige danske vinportal, som udkommer hver søndag med stort og småt fra vinens verden. Mariette Tiedemann er redaktør, med to veteraner i baggrunden -Flemming Hvelplund og Anker Tiedemann. Anbefalelsesværdig. De skriver om sig selv: “Vi henvender os til alle, der er interesserede i nyheder fra vinens verden, og som gerne vil følge med”. Hver mandag morgen bringer vi aktuelt nyt fra ind- og udland, ligesom vi refererer, hvad pressen har skrevet om vin. VinAvisenhar det store overblik over markedet. Vi kommenterer udviklingen og fortæller om nye trends. VinAvisen henvender sig ikke kun til de professionelle i alle led, men også til interesserede forbrugere. Derfor har vi egne smagninger, og hver uge fortæller vi om udvalgte vine, der er værd at drikke. Klik på logofor at se vinavisen! “VinAvisen er en »gratis-omdelt avis« og derfor i høj grad åben for annoncer. Men redaktionen er naturligvis uafhængig af annoncørerne.”
Fransk for sød hedvin , hvis gæring er stoppet ved tilsætning af alkohol , før alt sukkeret er omdannet til alkohol. Vinen kaldes naturligt sød, fordi sødmen er druens eget sukker. Blandt kendte ” Doux Naturels” er Banyuls , Maury og diverse Muscat -vine. På markedet ses også Vin de Liqueur , som er lavet på druemost tilsat alkohol, dvs. før mosten er gæret til vin. De mest kendte af denne type er Pineau des Charentes, Floc de Gascogne , Ratafia og Macvin de Jura.
Arneis er en hvidvinsdrue, der oprindeligt stammer fra Piemonte-regionen i det nordvestlige Italien. Navnet “Arneis” betyder bogstaveligt talt “lille skur” eller “lille stykke af forfængelighed” på det lokale piemontesiske sprog, hvilket antyder, at druen tidligere blev anset for at være svær at dyrke.
Arneis-druen var engang sjælden og blev primært brugt som en blandingskomponent i lokale hvidvine fra Piemonte. Imidlertid har dens popularitet og dyrkning været stigende siden 1980’erne, hvor vinproducenter begyndte at fokusere mere på denne unikke drue.
Arneis producerer aromatiske hvidvine med friske og komplekse aromaer, der ofte indeholder noter af hvide blomster, fersken, pærer, citrusfrugter og urter. Smagen er typisk fyldig og frugtagtig med en behagelig syre og en let bitterhed i eftersmagen.
De bedste eksempler på Arneis-vine kommer fra regionerne Roero og Langhe i Piemonte, hvor druen har fundet sit sande udtryk. Disse vine er ofte friske, livlige og har en karakteristisk mineralitet på grund af regionens kalkholdige jordbund og det kølige klima.
Arneis-vine er alsidige og kan parres med en række retter, herunder skaldyr, fisk, risotto, pasta og lette salater. Deres friske smag og livlige syre gør dem også velegnede som aperitif.
Eller rettere Petit Verdot, for Gros Verdot findes stort set ikke mere. Sjældent drue fra Bordeaux , der modner sent, men giver magtfuld vin med intens, ofte krydret aroma ikke ulig Cabernet , men ofte endog rigere. Plantes i stigende grad i lande, der har haft succes med Cabernet. I Bordeaux gror den i reglen kun i den sydlige del af Médoc , ikke mindst Margaux , som har lidt lunere klima end f.eks. St. Estèphe.
Ahr er en af Tysklands mindste vinregioner, men den er berømt for sine rødvine, især dem lavet af Spätburgunder (Pinot Noir). Regionen er opkaldt efter floden Ahr, som løber gennem det smukke landskab af stejle vinmarker og maleriske landsbyer.
Ahr-dalen er beliggende i det vestlige Tyskland, nord for Mosel-regionen og ikke langt fra Rhinen. På trods af sin nordlige beliggenhed, som typisk ville favorisere hvidvinsproduktion, er Ahr kendt for sine fremragende rødvine. Dette skyldes det unikke mikroklima og de beskyttede dale, der skaber varme og solrige forhold, ideelle til dyrkning af røde druer.
Regionen er domineret af skifer- og vulkanske jordarter, der bidrager til vinens mineralitet og kompleksitet. Spätburgunder er den mest dyrkede druesort og står for omkring to tredjedele af vinproduktionen i Ahr. Disse vine er kendt for deres elegance, finesse og dybe frugtsmag med noter af kirsebær, jordbær og undertoner af krydderier og jord.
Udover Spätburgunder dyrkes også andre rødvinsdruer som Frühburgunder (Pinot Madeleine) og Dornfelder samt hvidvinsdruer som Riesling og Müller-Thurgau. Frühburgunder er en tidligt modnende mutation af Spätburgunder og giver rige, frugtagtige vine med bløde tanniner.
Ahr-vinproducenter er ofte små familieejede vingårde, der fokuserer på kvalitet og traditionelle metoder. Regionens vinfremstillere er kendt for deres omhyggelige pleje af vinmarkerne og deres dygtighed i kælderen, hvilket resulterer i vine, der ofte får høje vurderinger og anerkendelse både nationalt og internationalt.
De bedste vinmarker i Ahr er terrasseret på de stejle skråninger langs floden, hvor de drager fordel af optimal solindstråling og god dræning. Kendte vinlandsbyer i Ahr inkluderer Altenahr, Dernau, Ahrweiler og Walporzheim, som alle er hjemsted for nogle af regionens mest anerkendte vinproducenter.
Samlet set er Ahr en unik vinregion, der trods sin lille størrelse og nordlige beliggenhed producerer nogle af Tysklands mest bemærkelsesværdige rødvine. Vinene fra Ahr er et resultat af det gunstige mikroklima, de særlige jordbundsforhold og den store ekspertise hos regionens vinproducenter.
En sur vin er en vin med højt indhold af syre , frugt- eller garvesyre , som måske ikke er behagelig at drikke. Det kan dog også være vin, der er ved at blive til eddike og derfor ikke kan drikkes.
Hedvin med udtræk af op til 50 urter. Navnet er afledt af det tyske Wermut eller det angelsaksiske Wermod , der begge er navne på havemalurt. Malurt er da også den plante, der først og fremmest tilsættes den moderne vermouth. Vermouth er næsten bedre kendt under mærkenavne, bl.a. Martini, Noilly Prat, Carpano “Punt-e-Mes” og Cinzano, men der er et stort antal firmaer, der laver vermouth.
Gennem 100 år har Arenberg været en familieejet vingård. Gården ligger på en bakketop i McLaren Vale i vinhovedstaden Adelaide’s sydlige forstæder. I 1890erne blev 25 hektar plantet med vin i Milton og i 1912 overtaget af Joseph Osborn, direktør for Thomas Hardy, dengang stadig et familefirma. Han var afholdsmand, men havde en enkelt last, væddeløbsheste (bl.a. Footbolt, som han tjente penge på til at købe sin egen vingård). Under sønnen Frank nåede vingården i 1920erne 80 hektar på de bølgende bakker omkring vingården. Kældrene blev opført i 1927 og synes ikke meget forandret siden da. 3. generation d’Arenberg (d’Arry) Osborn lavede sin første vin som 16-årig i 1943. Årgang 2008 var hans 66. årgang, hvilket var noget af en bedrift.
I 1940erne kom den første vin på markedet, og i 1950erne fik den navnet d’Arenberg til ære for d’Arry’s moder Frances Helena d’Arenberg. I 1960erne brød d’Arenberg igennem med bl.a. Red Burgundy (i dag d’Arrys Original) 1967, som fik 7 trofæer. 4. generation Chester Osborn (f. 1963) er økolog fra Roseworthy og har et par årgange i franske vingårde bag sig. Han blev i 1984 vinmager og ikke mindst vindyrker. Han assisteres af senior vinmager Jack Walton og Sue Harnett (vindyrker). En af Chesters første opgaver var at reducere sprøjtning og gødning. Siden 2003 har man brugt 100% økologisk drift, men ønsker ikke at certificere vingården. Der bruges kun naturlig gødning og ingen sprøjtegifte, kunstvanding undgås undtagen til unge vinstokke – vinstokken bliver stærkere af at lide. Alle er plantet på egen rodstok, plantet som buskvine eller langs et trådnet. Grøntsager er plantet mellem vinstokkene for at hindre erosion og forebygge insektangreb.
I kælderen fra 1927 bruges fodtramp før gæring til rødvine, rustfri stål til hvide. Gæringen foregår i åbne gæringskar, samt ikke mindre end 140 mobile Ducelia gæringskar med hjul under, hver til 5 tons. Disse gæringskar kører på små hjul direkte til presning, som sker i både 1800-tals Coq egepresser, nyere egepresser fra 1940erne, samt 8 pressere fra 2000-07, kopier af de gamle pressere. Lagring sker i 9000 små egefade (225 liter) i fransk og amerikansk eg, store egefade, samt rustfri stål.
D’Arenberg domænet omfatter i 2012 Osborn Estate (80 hkt), samt 180 hektar fordelt på 6 andre vingårde i nabolaget. Desuden arbejder Chester med 120 dyrkere, hvor Chester og hans stab både står for vindyrkning, høst og produktion, dvs. reelt som et domæne. Alle vinmarker er i McLaren Vale og direkte nabo som fx Adelaide Hills. De ældste vinstokke er fra 1880erne – ikke mindst Grenache og Syrah – de yngste er få år gamle. I alt er plantet 22 forskellige druesorter inkl. kuriositeter som Tinta Cao, Souzao, Chambourcin, Petit- Verdot mv.
I alt laves 3 millioner fl/år fordelt på et stort udvalg af vine. År for år bliver vinene stadig bedre. Det store gennembrud kom med magtfuld Shiraz i 1990’erne, siden Grenache og Cabernet og senest har også de hvide hørt til Australiens bedste, med Lucky Lizard ’07 – valgt af guide som bedste Oz hvid. Alle vine er rationeret i mængde. Erik Sørensen Vin var en af vingårdens tidlige eksportkunder først i 1990erne. Vi får derfor gode mængder, også af de sjældnere vine.
D’Arenberg har et godt ry og blev bl.a. valgt som Årets Vinhus af det respekterede Winestate, samt finalist i Gourmet Traveller. Vingården får 5/5 stjerner af David Halliday, samt 5 stjerner af Parker, der skriver: “The dynamic, gifted Chester Osborn makes an amazing array of wines, from his gorgeous assortment of value-priced offerings to his high-octane Cabernet Sauvignon and Shiraz. His wines have been gobbled up by an insatiable American audience looking for value and individuality, and he’s one of an increasing maverick breed of Australians who have done unbelievably well” (Robert Parker Junior – TOP 40 Wine Personalities of the World 2008).
Et besøg hos d’Arenberg er ikke fuldendt uden en middag på restauranten d’Arry’s Verandah, der byder på udsøgt mad (og vin), samt perfekt udsigt til både havet og bjergene. Maden er fortrinlig, priserne rimelige – ikke mindst i lyset af, at restauranten i både 2005, 06 og 08 er valgt som den bedste restaurant på en vingård.
Hovedstaden i Rhône -dalen (90.000 indb.) og centrum for handel med Rhône vine. Fra 1309-1377 var byen sæde for Paven og ikke mindre end 7 paver regerede den kristne verden herfra. Fra 1377-1403 havde de såkaldte anti-paver sæde her. Avignon har en smuk gammel bydel, omgivet af velbevaret ringmur (bygget af paver i 1300-tallet) og kronet af det velbevarede pavepalads (foto). På den centrale Place de l’Horloge holdes der i juli Avignon teaterfestival, som tiltrækker over 100.000 deltagere fra hele verden. Blandt mange andre mindesmærker kan nævnes Pont d’Avignon (Pont St.Bénézet fra 1100-tallet, foto). Det var den ældste bro over Rhône-floden -ganske smal og uegnet til dans trods ordene i den populære børnesang ” sur le pont d’Avignon”. I dag er kun 4 af broens oprindelige 16 buer tilbage. Pavens havde sin egen vingård ved Châteauneuf de Gadagne øst for byen samt et sommerslot nord for -i dag Châteauneuf du Pape.
En vin skal have et vist syreindhold for at kunne lagre og bevare friskhed og duft. Vinen indeholder vinsyre, æblesyre og garvesyre . Uden syre bliver vinen flad og mister karakter og holdbarhed . Vin- og frugtsyre kommer fra druen, mens garvesyren i reglen kommer fra drueskinden (i mindre omfang fra druekerner, da disse i reglen ikke tages med i gæring og maceration ). Dvs. rødvin uden garvesyre findes ikke -jo mørkere vin, jo mere garvesyre -syren kommer ind i vinen sammen med farven! Kun en hvidvin har stort set ingen garvesyre.
Fornem, men sjælden drue fra det nordlige Rhône. Druesorten er desværre udsat for mange sygdomme og ikke så populær, som mange ville ønske. Nye kloner kan muligvis rette op på dette. Indgår i hvidvine fra Hermitage , St.Péray og St.Jsoeph sammen med den knap så ansete marsanne , men ses også i Languedoc og Roussillon , hvor den er på vej frem. Meget lovende vine også fra Australien. Vine med indbydende aroma, mineralitet, friskhed og god længde.
Drue til rødvin, som har fået et fint ry især i køligere klimaer, ikke mindst i Danmark, England og Tyskland (12. mest udbredte drue med 2183 hkt). Druen er en hybrid, dvs. krydsning med både europæiske (Vinifera) og amerikanske forældre. Den blev skabt i Rheinpfalz Tyskland i 1967 ved at krydse Diana (SilvanerxMüller-Thurgau) -en hvid drue- med hybriden Chambourcin, en rød hybrid. Druen har en dyb farve og god fylde selv efter kølig sommer. Duften er intens (kirsebær, solbær) med ringe syre , men ofte en del tannin . Ikke mindst i det kølige Danmark kan den give fine vine.
Overset ganske lille område i Bourgogne i baglandet til Meursault. EN smuk natur nær grænsen til Hautes Côtes, hvor der fremstilles god tør hvid med nerve og friskhed samt lidt “barske” rødvine. Ialt 500.000 fl/år, det meste hvidvin, solgt under byens navn. Enkelte lieux-dits, men ingen 1.Crus.
En måde at producere mousserende vin på, hvor andengæringen foregår på tryktank og ikke på flaske som ved den traditionelle metode. Med charmatmetoden varer andengæringen kun nogle uger, men forlænges denne andengæring, kan man lave glimrende mousseux med små bobler, der kan rivalisere den klassiske metode, især mens vinen er ung. Vinen tappes under tryk på flaske, så bruget bevares. Bruges bl.a. til tysk Sekt og italiensk Spumante .
Vin de Pays er den franske betegnelse for landvin, som i dag afløses af IGP (” Indication Géographique Protegée “). Dvs. vin i rangorden placeret mellem almindelig vin de table og AOP (tidligere AOC ). Der stilles visse -beskedne- krav til kvalitet, og årgang tillades på flasken modsat bordvin . Ca. 1/5 af al vin i Frankrig er IGP eller Vin de Pays. Der findes ialt 150 forskellige områder: Regionale, f.eks. d’Oc, der omfatter hele Languedoc , Jardin de France (hele Loire ), områder, der dækker helt departement (f.eks. Aude eller Hérault ) samt lokale, som kan dække en enkelt landsby eller to. IGP kommer ofte fra vinmarker uden for ” appellation d’Origine” (AOP), men en god del laves rent faktisk i AOP områder, hvor mange parceller ikke har ret til AOP. Til gengæld tillades langt højere udbytte for IGP -typisk tillades 90 hl/hkt til landvin mod godt 50 hl/hkt for AOC-vine. IGP afløser Vin de Pays, som blev indført i 1973 som afløsning for “appellation simple”. Andre lande har siden taget idéen op, bl.a. Italien ( IGT ), Tyskland ( Landwein ) og Spanien , ” Vino de la Tierra”. Men lignende vin laves i de fleste lande i EU .
Oprindelig vine fra varme lande, hvor mosten under gæringen blev tilsat brandy eller neutral sprit for at kunne holde sig bedre. I dag officielt vin med et alkoholindhold på mere end 15% og mindre end 22%. Det drejer sig om vine som Madeira , Portvin , Sherry , Marsala, Muscat , Montilla og mange andre.
Spansk og portugisisk for rødvin. Rojo betyder rød, men når det er vin, er det Tinto.
Der er rigtig mange gode domæner i Chablis , men skal man pege på ét, tøver kun få -Raveneau, et ganske lille domæne med 7-8 hektar vin, som siden 1848 har leveret små mængder udsøgt Chablis. Erik Sørensen Vin har siden 1982 importeret disse vine og får derfor pæne rationer -for salget er stærkt rationeret. Domænet ledes i dag af Jean-Marie Raveneau og datteren Isabelle. Læs mere her!
Vildand på traditionel vis med svedsker og brunede kartofler kræver en magtfuld rødvin, ikke for gammel, f.eks. amarone og Châteauneuf du Pape.