Tysk navn for Chasselas -druen, identisk med Fendant i Schweiz ‘ Valais -region. Vinen af denne drue nydes i reglen unge og kan have en rig frugt og frisk syre , men ikke den store race .

Særlig Banyuls tappet efter typisk et for videre lagring på flaske . Med sin dybe farve og intense aroma af moden frugt kan den ligne Vintage Port .

Område i Sydvestfrankrig ved foden af Pyrenæerne, kendt for tørre og søde hvidvine på druerne Manseng (Petit og Gros) og Courbu . Ialt 1000 hektar mellem byerne Jurancon og Monein, AOP siden 1936. Tør hvidvin er behagelige og dominerer i mængde, men måler sig sjældent med de søde. De søde vine har ikke Pourriture Noble (” Ædel råddenskab “), men en indbydende rig aroma af modne bær og en fin sødme med syre bagved, der gør vinene behageligt friske. . Produktionen domineres af det store kooperativ , men en række private ejendomme leverer også fine vine, ialt 6-8 millioner fl/år. Manseng druer i Jurancon ved foden af Pyrenæerne. Jurancon har en lang historie og hævdes at have været en favorit for Henrik IV, som varkonge af Navarra , som også omfattede Sydvestfrankrig og snere blev konge af England. Hans læber siges at have været vædet med den søde Jurancon -og vinbønderne mente, at det var derfor han blev en så magtfuld person! Vinen var senere favorit for Colette, som kaldte vinen ” séduction du vert galant” -og “Jeg var en pige, da jeg mødte denne fyrste”…

Australien er en af verdens store vinproducerende lande. De store landområder i det centrale Australien har meget begrænset vandforsyning, så de fleste vinmarker ligger i områder tæt ved kysten og på vandkilder, som den store Murray flod. Størstedelen af vinen produceres i det sydøstlige Australien. De tre store vinregioner er South Australia (med ca. 40% af Australiens beplantede areal), New South Wales og Victoria. Andre stater, der laver vin, er Western Australia, Tasmanien og Queensland. Adelaide i South Australia er centrum for den største vindyrkningsregion i Australien. Et par miles fra Adelaide (den største by i SA) ligger Barossa Valley, South Australias mest prestigefyldte vækstområde. Andre kendte områder i South Australia er McLaren Vale, Eden Valley og Adelaide Hills.

De første vinstokke ankom i slutningen af det 1800-århundrede. Shiraz og Chardonnay er de vigtigste druesorter, men der laves også mange vine på Cabernet Sauvignon, Merlot, Pinot Noir, Grenache, Sangiovese, Mourvèdre, Sauvignon Blanc, Sémillon, Riesling, Viognier, og Pinot Grigio (Pinot Gris).

Produktionen domineres af nogle få meget store konglomerater, der laver konsumvin til store supermarkedskæder. De mindre vingårde har fokus på kvalitetsvin og siden årtusindskiftet har der været en stigende tendens til at have mere og mere fokus på enkeltmarker og terroir-baserede vine.

Desuden er der også et stigende fokus på erhvervets bæredygtighed via sunde marker og biodiversitet. Organisationen ”Sustainable Winegrowing Australia” blev lanceret i 2019 for at samle miljøindsatsen fra individuelle vingårde og organisationer og den har et par tusinde medlemmer.

De fleste australske vine – fra konsum-niveau til topkvalitet – lukkes med skruelåg. Vinbønderne har i årtier eksperimenteret med forskellige lukningsmetoder og har konkluderet, at skruelåg med en plastforing (der tillader en lille smule iltgennemstrømning) egner sig lige så godt til modning af vin som korkproppen. Samtidig har de stort set elimineret udfordringer med propsyge vine.

Vin, der må drikkes af strengt troende jøder er fremstillet under kontrol eller endog opsyn af strengt troende jøder, herunder en rabbiner. “Kosher” betyder “rigtig” eller “korrekt” og svarer stort set til Islams halal, om man kan drage denne sammenligning! Nogle rabbinere insisterer på, at vinen koges (Pasteuriseres), men det præger desvære vinen i uheldig retning, selvom man i dag i reglen bruger flash-pasteurisering (dvs. kogning i måske 15 sekunder).

Vigtigt område i Languedoc nord for Béziers tæt på grænsen til Massif Central. På skråninger i 100-200 m.o.h. fremstilles kraftige rødvine (og lidt rosé + nu også lidt hvid). De vigtigste druesorter er Grenache , Syrah , Carignan , Cinsault og Mourvedre . De røde kan gemmes nogle år, ofte med held. Jorden er mest ler og kalk, men en del har også skifer, ikke ulig den øsrlige nabo Faugères . EN del af området har ret til at føje “Roquebrun” til sit navn. Ialt 15 millioner fl/år fra godt 3200 hkt.

Også kendt som Fer Servadou, en af de mørke vine fra Frankrigs skatkammer, Sydvestfrankrig. Druen har hård rod, men vinen er slet ikke hård -indbydende, kraftig vin med masser af karakter og afbalanceret tannin . Bruges især i St.Mont og Madiran .

Eller fodtrædning (fodpersning) af druer før gæring. Er nu næsten overalt afskaffet til fordel for den mekaniske knusning af vindruerne, så saften inden i druerne kan løbe frit og begynde at gære til vin -det er simpelthen den mest økonomiske måde at få gæringen sat i gang på. Enkelte bruger dog stadig fodtramp til hele eller dele af vinhøsten -og Erik Sørensen Vin handler med flere, især mindre vinbønder, som stadig bruger fodtramp -og et par større producenter ( d’Arenberg i Australien og Krohn Port ). Det skal dog understreges, at M/K’erne ifører sig overtrækssko, før deres fødder kommer i kontakt med de kostelige vindruer! Fodtramp anses dog af mange for den mest nænsomme metode -her risikerer man ikke at knuse druekernerne, som kan give vinen en bitter smag.

Italiensk for Helvede. I vinmæssig sammenhæng godt lille område i Valtellina ved biflod til Como-søen tæt på grænsen til Schweiz . Vinen laves af druen Nebbiolo og er i reglen som en spinkel udgave af Barolo gr. køligere klima. I gode år laves også vin a tørrede druer, Sfursat eller Sfurzat, der er tør som en Amarone . Sammen med naboerne Sassella, Grumello og Valgella er her ialt 500 hkt, som årligt leverer omkring 3millioner flasker.

Engelsk vinjournalist mv (f. 1944). I 1970 flyttede han til Paris og åbnede vinbutikken “la Madeleine” og får år efter en vinskole. I 1988 flyttede han tilbage til England, hvor han nu leder bl.a. Christie’s wine course, en anden vinskole. Udødelig berømmelse fik han i 1976 ved den nu legendariske Paris smagning , hvor franskmændene kunne smage nogle af USA ‘s bedste vine i anledning af 200 året for USA’s uafhængighedserklæring. Smagerne var en række af de mest celebre slotsejere -og blandet med vinen fra Napa og Sonoma var også bl.a. Bordeaux ‘ 1.Crus -og generelt var de californiske vine de foretrukne. Smagningen blev i 2008 til filmen “Bottle Shock” med Alan Rickman i hovedrollen. En ny film “Judgement of Paris” er på vej.

Sydfransk drue, her i reglen stavet Cinsault . Vinen kan ligne Grenache , men bruges i Frankrig mest til rosé. Ofte set i Sydafrika (synonym Hermitage ), hvor Pinotage er krydsning mellem Cinsault og Pinot Noir.

Det latinske navn for de gærtyper, der omsætter sukker til alkohol i vin.

Alicante Bouschet er en krydsningsdrue, der blev skabt af Henri Bouschet mellem 1865 og 1885. Druen er en krydsning af Petit Bouschet og Grenache, og kendetegnes ved at have rød saft modsat den klare saft i de normale blå druer. Den har ry for at kunne gøre selv en hvidvin mørk som natten ved tilsætning af blot 1/5 Alicante (som druen ofte kaldes). Den har i Frankrig været brugt som massevin med meget stort udbytte, og vinen giver farve til det meste “vin de table”. Der var sidst i 1980erne 15.000 hkt tilbage i Midi i Frankrig. Druen bruges mest til blandinger, men kan i dag ses som selvstændig vin i Spanien, bl.a. i Almansa. Det er vine med ekstrem mørk farve og en stor, krydret næse, masser af alkohol og en forbavsende blød smag. Den er også populær i Californien, Algier og Alentejo i Portugal.

Se Solera

Lille appellation i Gascogne i Sydvestfrankrig, der leverer friske, frugtige rødvine, kraftige og ofte karakterfulde samt god rosé og hvidvin – alle på lokale druesorter: De blå Tannat, Pinenc, Cabernet Franc og Cabernet Sauvignon og de grønne Petit og Gros Manseng, Petit Courbu og Arrufiac.

Rødvinene er kendt for at være koncentrerede og med en god garvesyrestruktur, der giver vinene et godt gemmepotentiale. Tannat er den blå hoveddrue. Den giver fylde og friskhed til vinen. Pinenc er værdsat for sin karakteristiske aromatiske kvalitet, og fordi den leverer kompleksitet og smidighed når blended med Tannat. Cabernet Franc og Cabernet Sauvignon, der udgør en mindre portion af vinen, tilføjer en ekstra dimension til vinen.

Nu kan man jo grille alverdens lækkerier, så det vil føre for vidt at komme ind på de forskellige ideelle sammensætninger. Men generelt bør man afholde sig fra at ofre de store formuer på vinen; alene af den årsag, at når man spiser i det fri vil der være så mange duftindtryk fra naturen at det vil overdøve de fine duftnuancer i ædle vine. Så det er simpelthen synd. Find hellere nogle, gerne lidt rustikke vine (spørg vinhandleren) i prislejet 40-100 kr. afstemt til hvad, der bliver grillet. Argentina og Chile er gode lande at søge i. Rosévine er ofte ganske velegnede som gennemgående uprætentiøs vin til en grillaften. Læs mere om mad og vin her .

Mest kendt som Castelão eller Periquita . God sort drue fra Portugal, som giver en mørk, kraftig rødvin med frugt og stil. Ordet betyder parakit, dvs. lille papegøje og hentyder måske til bærret, som er ret lille. Vinen gror i det meste af Portugal, men trives generelt bedst i kystnære områder, ikke mindst i Alenquer og Bairrada.

Drue der anvendes til Madeira og giver den tørreste af disse. Der er i dag kun få hektarer tilbage på øen, hvor den altdominerende drusort i dag er Tinta Negra Mole. Myten på øen siger, at druen i virkeligheden er en Riesling , men dette er ikke bevist.

Côteaux Varois en Provence (AOPi 1993) laves på de højt liggende, ofte køligere skråninger omkring Brignoles mellem Aix og le Luc. Kooperativer dominerer, men god vin laves, ikke mindst hvid og rosé. Ca. 10-15 millioner fl/år.

Grønsager kan være en selvstændig ret eller tilbehør til f.eks. kød, hvor hovedretten ofte vil bestemme vinen. Når vinen skal afstemmes efter grønsagerne, er det graden og arten af tilberedningen man skal gå efter. Det gælder uanset om du vælger rød hvid eller rosé… Alle tre kan i reglen bruges. Jo mere rå eller mindre kogt det grønne er, jo friskere og lettere vin -f.eks. rosé eller ung, kølig rød (eksempelvis Barbera fra Piemonte eller Beaujolais ). Jo mere tilberedt og krydret grøntsagerne er, jo kraftigere vin. Til grønsagstærter vil en hvidvin på Pinot Gris (fra eksempelvis Alsace eller Argentina ) være et godt valg. Til salater vil en frisk hvidvin (f.eks. ung Sauvignon Blanc, fra Loire eller New Zealand , eller ung Riesling fra Alsace) være fin. Der skal en vis frugtsyre til at matche en olie/eddikedressing. Læs mere om mad og vin her!