This website requires JavaScript.

Loire

Fransk vinregion langs Frankrigs længste flod Loire og bifloder som Loir og Cher.

Selve Loirefloden er ca. 1000 km. lang og løber fra det centrale Frankrig og vestpå til udmundingen i Atlanterhavet vest for Nantes, men selve vindistriktet Loire strækker sig ca. 480 km. fra Sancerre i øst til Nantes i vest og med vinmarker på begge sider af floden. Her laves mest rødvin og rosé, men mange kender først og fremmest Loire for de tørre Sancerre og Pouilly-Fumé på Sauvignon Blanc samt fremragende vine på Chenin Blanc og Cabernet Franc.

Klimaet går fra næsten kontinentalt inde i landet til maritimt ved kysten. Jorden varierer mellem granit, skifer, flint, sandsten og kalk til ler og grus.

Loire kan groft inddeles i 3 hovedområder.

Den øvre: Her ligger Sancerre og Pouilly-Fumé med kontinentalt-influeret klima, hvor Sauvignon Blanc dominerer som grøn drue og Pinot Noir som blå drue.

Den nedre del ved Nantes: Maritimt klima. Hoveddruen er den grønne Melon de Bourgogne, der anvendes til vinen Muscadet (der ikke må forveksles med druen Muscat).

Den midterste del: Dette er et større område, der dækker både Anjou-Saumur mod vest og Touraine mod øst. Klimaet i denne del af Loire influeres stadig en del af havet mod vest, men kontinentalklimaet spiller en større rolle jo længere man går mod øst. I Anjou-Saumur er hoveddruerne Cabernet Franc på rødvinssiden og Chenin Blanc på hvidvinssiden. Disse druer anvendes også i Touraine sammen med Sauvignon Blanc, Côt og Gamay. Det er fra denne centrale del af Loire, at Crémant de Loire kommer. Den kendte Vouvray på Chenin Blanc kommer fra Touraine, og i favorable år, laves der også fantastiske længelevende søde vine på Chenin Blanc, når vejret angriber druerne med ædel råddenskab.

Den største by i Anjou-Saumur er Angers, og de mest kendte appellationer er Anjou, Savennières, Quart de Chaume og Côteaux du Layon. Den største by i Touraine er Tours, og de mest kendte appellationer er Vouvray , Touraine, Chinon og Bourgeuil.

I Loire arbejdes der med de 4 F’er: “Fresh, Fruity, floral og Fair”, der illustrerer den unikke og distinkte terroir-karakter. Loire-vine kan kendes på deres ‘friskhed’ med sprød syre og mineralitet, deres ‘frugt’ med lyse, frugtagtige smage, deres ‘florale præg’ med noter af hvide blomster, roser og akacie, og en ‘fair tilgang’ der hentyder til det bæredygtige fokus, som vinbønderne har gennem certificeringer som HVE, Terra Vitis eller AgriConfiance. I følge Pierre-Jean Sauvion, der er talsmand for organisationen Interloire, som arbejder for alle AOC’erne i Loire, er alle producenter i hele Loire forpligtet til at have minimum ét miljøcertifikat inden 2030 af den ene vigtige årsag: Fremtiden. Vi bliver nødt til at bevare naturen for den næste generation, for vores børn og vores børns børns skyld.

Relaterede produkter

Frankrig

NV Crémant de Loire Brut d'Enfer, Bonnigal-Bodet, Loire

Spritnyt
Spritnyt 90 / 100
250,00 kr. Normalpris

Frankrig

2022 Sancerre Collines Blanches, Hubert Brochard

Ikke på lager

Frankrig

2023 Sancerre Classique, Hubert Brochard

Frankrig

2015 Champagne Bonnaire, Vintage Blanc de Blancs Brut, Grand Cru Cramant

Din VInguide 93 / 100
Spritnyt

Frankrig

NV Champagne Bonnaire, Terroirs, Brut Blanc de Blancs, Grand Cru Cramant

Ekstrabladet 93 / 100
Ekstrabladet

Frankrig

2020 Saumur Blanc, Clos St. Florent, Langlois

Frankrig

2023 Pinot Noir, Rousseau Frères, Loire

150,00 kr. Pr. Stk.

Frankrig

NV Crémant de Loire, Brut Rosé, Langlois

Frankrig

NV Crémant de Loire, Brut Réserve, Langlois

Frankrig

2022 La Cuisine de ma Mère Rouge, Grosbois, Chinon

180,00 kr. Pr. Stk.

Ikke på lager

Frankrig

2021 Sancerre Silex, Hubert Brochard

Oldenburgs Vinguide 19 / 20

Ikke på lager

Frankrig

2020 Clos du Noyer, Domaine Grosbois, Chinon

450,00 kr. Pr. Stk.