Frankrig
Grenache
Den store drue fra Sydfrankrig ‘s Rhône og Languedoc stammer fra Aragón i Nordspanien – Garnacha – men giver i dag stor vin i alle lande med tilstrækkeligt varmt klima. Bedst kendt som hoveddruen i Châteauneuf du Pape, men giver også fremragende vine ikke mindst i Australien ( d’Arenberg ), hvor udbyttet kan være så lavt som 10-20 hlt/hkt. Farven er sjældent mørk (da druen har tynd skal), men vinen er opulent og stærk (ofte 14 %) med intense aromaer af krydderi og sol. Udbyttet skal dog langt ned for at få hele kvaliteten frem. Også kendt som Cannonau (Sardinien) og Alicante . Grenache Blanc er den hvide udgave af druen, der mest ses i Rhône og Languedoc. Vinen kan have rig, indbydende frugt og blød tørhed, men ofte er udbyttet for stort, og så mister vinen charme. Skal nydes ung. Grenache Gris er en naturlig mutation, som af og til ses i små mængder i rød og rosé. Nydes ung.