Rhône er kendt for at levere nogle af Frankrigs største Grenache- og Syrah-baserede vine som Châteauneuf-du-Pape i Syd Rhône og Côte Rôtie i Nord Rhône. Vinene tiltaler mange pga. stilen, der er relativ blød og rund med en ikke-skarp profil, juicy frugt med masser af mørke bær samt en undertone af sødme i frugten. Du kan ofte gøre mange gode fund i Rhône, og det er generelt en region, hvor du får meget for pengene. Læs med og lær mere om Rhônes unikke geologi og klassificering af vinene.
Rhônedalen er resultatet af millioner af års udvikling
Rhônedalen ligger langs floden Rhône mellem Lyon i nord og Avignon i syd i det sydøstlige Frankrig tæt ved de franske Alper. Rhônedalen er et unikt sted og et fantastisk eksempel på, hvor stor en rolle klima og geologi spiller, når der skal fremstilles vin. Rhônedalen – som vi kender den i dag – er resultatet af millioners års udvikling samt et geologisk sammenstød, der skabte en kæmpe sprækkesal i området. Med vulkanudbruddet i Massif Centralbjergregionen for 300 mio. år siden blev granitklipperne i det nordlige Rhône skabt, mens bjergene Dentelles de Montmirail og Mont Ventoux blev formet i det sydlige Rhône. Det er derfor vi i dag taler om et Nord- og et Sydrhône. I midten af dalen produceres der absolut ingenting; på nær mandler til den franske nougat (som vi da også sætter stor pris på).
Alperne, der blev dannet for 40 millioner år siden, har også haft stor indflydelse på bl.a. Rhône som vinområde. Alpernes fødsel resulterede i et kollaps af dalen mellem bjergene i Rhône og efterlod sig den store kløft med Rhône-floden i midten. Hele området blev oversvømmet, og der blev deponeret et lag af hård kalksten samt kalkholdigt ler på bunden. Da vandet langsomt over tid begyndte at grave sig dybere ned, blev dalens forskellige elementer blandet, og tilbage var et område med en jordbund, der var rig på sand, ler, granit, kvarts og kalksten. Jordbundsforholdene danner et perfekt fundament til at skabe stor vin. Sammenholdt med middelhavsklimaets varme og tørre somre og milde vintre er betingelserne for vinproduktion i top. Dalen nyder også godt af naturens egen ventilation, Mistralvinden, der kommer sydfra.
Klassificering af vinene fra Rhône
Når du står med en flaske vin fra Rhône, kan du hurtigt afkode hvor høj kvaliteten er. Alle vine fra nord til syd er nemlig opdelt i 4 niveauer:
1. niveau – Côtes du Rhône
Côtes du Rhône står får ca. halvdelen af hele dalens vinproduktion og er det, man kalder ”entry level”. De fleste vine er blends baseret på Grenache eller Syrah, og vinmarkerne kan være plantet på mange forskellige typer af jordbund. Reglerne er ikke strikse som i de andre niveauer, men vinen skal blandt andet have minimum 11% alkohol og skal som alle andre vine laves på en af de 21 druesorter, der er tilladt i Rhône. Vinene er som regel nemme at drikke og perfekt til hverdagens brug. Se eksempelvis 2016 Roulepierre Rouge, som er et super eksempel på en “entry-level” vin fra producent Pierre Amadieu.
2. niveau – Côtes du Rhône Villages
Hvor første niveau kunne komme fra hele regionen, kan vinene med Côtes du Rhône Villages klassificeringen kun komme fra 95 udvalgte kommuner. Der er dog ingen angivelse af, hvilken af kommunerne vinene kommer fra. Vinene vil typisk være en smule mere komplekse med højere alkohol og lavere udbytte. Se eksempelvis 2016 Fond Croze “Cuvée Shyrus”, som er vores producent Fond Crozes bud på, hvordan man kan lave en Coté Rotie kopi i det sydlige Rhône.
3. niveau – Côtes du Rhône Villages + bynavn
Det kan være, at du er så heldig at stå med en flaske vin, hvor der rent faktisk også står et bynavn på. Så kommer den fra den næsthøjeste appellation. Der er 21 byer, der laver så god vin, at de har lov til dette. Eksempelvis Séguret hvor vores producent Domaine Mourchon laver sin vin. Se eksempelvis 2016 Tradition, Côtes du Rhône Villages Séguret fra Domaine Mourchon, som netop laver vin i byen Séguret. En saftig og mørk krydret vin som viser, hvad vinene i dette niveau kan.
4. niveau – Cru
De absolut bedste vine kommer fra en af de 17 Cru’er, som ikke behøver bære navnet Côtes du Rhône, men blot navnet på Cru’en. Eksempelvis Châteauneuf-Du-Pape, Gigondas eller Hermitage. Se eksempelvis 2014 Gigondas Le Pas de l’Aigle som er Pierre Amadieus topvin fra Gigondas appellationen. Farven er dyb, intens og mørk, og smagen er ligeledes intens og kompleks med saftige noter af både lyse- og mørke frugter, blommer og figner.
Et udpluk af Nord Rhônes appellationer
Côte Rôtie & Hermitage
Vinene fra Nordrhône nyder generelt et ry for at være af exceptionel høj kvalitet, og her er specielt rødvinene fra Côte Rôtie og Hermitage kendt for at være de bedste. Vine fra Côte Rôtie opfattes af mange som værende blandt de største og bedste vine i verden. Det er kun tilladt at bruge to druer til fremstilling af vin i appellationen: Rød Syrah og hvid Viognier (Viognier må udgøre max 20% af vinen, men oftest er den meget lavere). Vinstokkene vokser på meget stejle terrasseformede skråninger over Rhône-floden, og de bedste vine kan gemmes i op til 30 år.
Hermitage
I Hermitage må kun anvendes rødvinsdruen Syrah og de to hvidvinsdruer Marsanne og Roussanne, som må udgøre max. 15% af vinen, men oftest er mindre. Det siges, at Hermitage fik sit navn efter en såret ridder kom hjem fra et korstog og bosatte sig på bjerget. Han boede her som en eneboer – en eremit – indtil sin død. Appellationen er meget lille, og de allerbedste vine kommer fra den stejle Hermitage-skråning. Vinene fra Hermitage er blandt de Rhône vine, der kan gemmes længst, og de har godt af at blive gemt i mange år.
Condrieu
Appellationen Condrieu er den mest kendte hvidvinsappellation i Nordrhône. Det er en lille appellation, og her laves udelukkende hvidvin på druen Viognier. Friske, levende, mineralske og meget rige – ofte olierede vine.
Et udpluk af Syd Rhônes appellationer
Châteauneuf-du-Pape
Den mest kendte appellation i Sydrhône er Châteauneuf-du-Pape. Hoveddruen i vinen er Grenache, enten 100% eller suppleret (tilladt) med op til 12 andre druesorter, hvor det især er Syrah, Mourvèdre og Cinsault, der suppleres med. Vinene er kraftige og har godt af at ligge 8-12 år. Navnet stammer tilbage fra 1300-tallet. I 1309 flyttede Pave Clement V fra Rom til Avignon. Han, og hans efterfølger John XXII holdt meget af vin. John XXII nød bl.a. vine fra lokalområdet. I 1317 byggede han et slot som stadig står som et symbol for appellationen i dag. Hans vin blev oprindelig kendt som “Vin du Pape” – og senere altså Châteauneuf-du-Pape (“pavens nye slot”). I slutningen af 1300-tallet flyttede pavesædet tilbage til Rom, men vinen forblev en vigtig del af området.
Gigondas
Gigondas nyder også stort et ry. Byen (og derved appellationen) ligger op mod bjergryggen Dentelles de Montmirail, som begrænser mængden af sol på markerne om morgenen og dermed forlænger modningstiden af Grenachdruen. Det giver mere syre og friskhed til druen. Rødvinene skal minimum indeholde 50% Grenache og minimum 15% af Syrah og/eller Mourvèdre. Gigondas producerer også rosé, men de må ikke lave hvidvin i appellationen.
Cairanne
Cairanne er den seneste by, der har fået sin egen Cru. Cairanne var en af de første fire byer i Rhône, som i 1953 fik lov til at tilføjels bynavnet til deres “Côtes du Rhône Villages” (sammen med bl.a. Gigondas). I 2016 blev Cairanne endelig sin egen “cru” Vinen er rig og saftig, som er et typisk kendetegn for de gode vine i Rhône. Byen ligger flot på en lille bakke midt på det stenede plateau, som strækker sig næsten fra Orange gennem det flade Plan de Dieu. Cairanne laver både rødvin, hvidvin og rosévin.
Tavel
Appellationen Tavel er 100% en rosé appellation, hvilket vil sige, at de rødvine og hvidvine, der måtte blive produceret her, ikke må hedde Tavel. Vinene er kendt for deres dybe pinke farve, og for at være tørre, fyldige og krydrede med meget krop og struktur.
Muscat de Beaumes de Venise
Appelationen Muscat de Beaumes de Venise laver udelukkende dessertvin på druerne muscat – både rød og hvid muscat.